Persondata politik

Dansk politik

Sådan bliver skattereformen

Boligejerne bliver fredet, mens forsvaret skal holde for. Her er detaljerne i skattereformen, som regeringen, venstre og de konservative er blevet enige om

  • Finansminister Bjarne Corydon er stolt af sin skattereform. (Foto: Magnus Holm)
Finansminister Bjarne Corydon er stolt af sin skattereform. (Foto: Magnus Holm)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Det Konservative Folkeparti blev fredag aften enige om en blå skattereform uden Enhedslisten.

De regner med, at den på længere sigt giver 15.000 flere fuldtidsbeskæftigede.

Læs også:

Se også: ELs bagland raser: Finansloven hænger i en tynd tråd

Der er skattelettelser for i alt godt 14 milliarder kroner frem mod 2022.

Den samlede skattenedsættelse (skattesænkninger minus skattestigninger) er på omkring syv milliarder kroner.

De største skattenedsættelser består af:
- En forhøjelse af topskattegrænsen med 57.900 kr. til 467.000 kr., når den er fuldt indfaset i 2022. Det svarer til, at årsindkomster op til 507.600 kr. (før AM-bidrag) vil være fritaget fra topskat (2013-niveau).

- Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 pct. til 10,65 pct. i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 kr. til 34.100 kr. i 2022.

Læs også:

Se også: Engell: En chok-aftale

- Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det ekstra beskæftigelsesfradrag udgør fuldt indfaset 6,25 pct. og det maksimale ekstra fradrag udgør 20.000 kr.

- Den såkaldte 'iværksætterskat' fra 2009 på selskabers kursgevinster på unoterede porteføljeaktier ophæves. Det finansieres ved forøget lønsumsafgift i den finansielle sektor.

Der bliver lavet følgende ændringer af regeringens udspil fra maj 2012:
- Nedsættelsen af rentefradraget for store renteudgifter udgår. Parterne er i den forbindelse enige om, at ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes svarende til gældende lovgivning frem til 2020.

- Beskæringen af folkepensionister grundbeløb droppes.

Læs også:

Se også: Chok-stemning hos Enhedslisten

- Overførselsindkomster mindrereguleres med 5,1 pct. som i udspillet, men reguleringen flyttes til perioden 2016-2023.

- Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre skattepligtige.

- Besparelser mv. på 2,7 mia. kr. (forsvar) og 1 mia. kr. (EU-bidrag) inddrages som en del af finansieringen af aftalen.

De nærmere detaljer i aftalen fastlægges i løbet af de nærmeste dage.

Kilde: Finansministeriet

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik