Persondata politik

Løkke svarer igen på Facebook: Det er noget fnidder

Helle Thorning-Schmidt kan bare sige til, hvis der skal forhandles skattereform, skriver Lars Løkke Rasmussen blandt andet på sin Facebook

  • Lars Løkke Rasmussen vil kun kommunikere via sin Facebook. (Foto: Thomas Sjørup)
Lars Løkke Rasmussen vil kun kommunikere via sin Facebook. (Foto: Thomas Sjørup)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

- Tankevækkende dækning af dansk politik... Så handler det igen om proces og fnidder frem for substans og indhold.

Sådan skriver Lars Løkke Rasmussen (V) til aften på sin Facebook-profil i kølvandet på ekstrabladet.dk's afsløringer af, at han stik imod tidligere, officielle udmeldinger befinder sig på familieferie i Chicago i stedet for at være til klimatopmøde i Rio.

Læs også: Løkkes Rio-rejse er fup - Han er på ferie med datteren

Venstreformand, Lars Løkke Rasmussen, mener altså bestemt ikke, der er noget galt i, at han hellere vil slappe af med sin datter i USA, end at forhandle om den vitale skattereform, som regeringen i øjeblikket desperat forsøger at få på plads.

Endvidere hævder han, at regeringen var fuldt ud informeret om hans ferieplaner - det til trods for, at Venstre flere gange har meldt ud, at Lars Løkke skam befandt sig i Rio de Janeiro.

- Spørger man finansministeren og hans departementchef, vil de givet kunne bekræfte, at jeg fra toppen af forhandlingerne, som startede for 29 dage siden, sagde, at jeg skulle rejse mod Rio den 17. juni for at samle min datter i USA op på vejen.

- Vi havde derfor brug for en afklaring af, om der kunne skabes et forhandlingsgrundlag, så der kunne forhandles i dybden, mens jeg var væk. Det handler ikke om min fysiske tilstedeværelse i Danmark, men om regeringens vilje til at forhandle med afsæt i en skitse, hvor vi koncentrerer os om skatteprocenterne de kommende tre år.

Læs også: Kommentator: Dybt utroværdigt, Løkke

Lars Løkke Rasmusssen melder sig dog - trods sine rejseplaner - klar til at genoptage forhandlinger om skattereformen, hvis regeringen ændrer sit udgangspunkt.

- Jeg har selvfølgelig inden min rejse meddelt finansministeren, at vi er parate, hvis de ændrer position, skriver han på Facebook.

ekstrabladet.dk har flere gange i løbet af tirsdag forsøgt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen via hans medierådgiver, Mikael Børsting. Men indtil videre kommunikerer han kun via Facebook.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan K. Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik