Persondata politik

Dansk politik

TV: Bertel banker ballademagere på plads

Bertel Haarder måtte gribe ind, da mundhuggeriet mellem Martin Henriksen og Karen Hækkerup tog overhånd i Folketingssalen

  • Martin Henriksen og Karen Hækkerups mundhuggeri blev for meget for Bertel Haarder. (Foto: Screendump fra tv-indslag)
« Forrige
Martin Henriksen og Karen Hækkerups mundhuggeri blev for meget for Bertel Haarder. (Foto: Screendump fra tv-indslag)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Prøv ikke at løbe om hjørner med Bertel Haarder, når han sidder i Folketingets formandsstol.

Det kan social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) og DF’s Martin Henriksen skrive under på.

De to folketingspolitikere var i går aftes kombattanter en langstrakt debat i folketingssalen om udenlandsk arbejdskraft. Hen mod afslutningen gik der mundhuggeri i den, og så måtte Bertel træde i karakter.

Se hvordan det gik for sig i videoklippet over artiklen.

Det hele begynder med, at Martin Henriksen leverer en spydig bemærkning til Karen Hækkerup:

- Først vil jeg sige, at jeg synes da, at det er ærgerligt, at social- og integrationsministeren ikke ønsker at stille sig til rådighed, så Folketinget er i stand til at stille spørgsmål. Men den mulighed eksisterer jo fortsat….

Det får Karen Hækkerup til at lufte sin utilfredshed.

- Der har ikke været et spørgsmål til mig i løbet af hele debatten. Jeg synes, at det er uforskammet..., lyder det fra ministeren.

Så må Bertel skære igennem:

- Hr. Martin Henriksen har ordet, men ministrene bestemmer altså selv, hvem der taler på regeringens vegne.

Bertel får nok
Martin Henriksen taler videre akkompagneret af hovedrysten fra Karen Hækkerups side. Han stopper op, da Hækkerup fortsætter brokkeriet til ministerkollegaen og partifællen Mette Frederiksen.

- Hr. Martin Henriksen har ordet. Bare fortsæt, bryder Bertel ind

- Det må jeg sige. Jeg træder gerne tilbage fra stolen, hvis socialministeren ønsker at komme op på talerstolen. Det er ikke noget problem, siger Martin Henriksen.

Nu har Bertel fået nok:

- Jeg vil bede ordføreren om at fortsætte sin tale – UANFÆGTET.

Haarders reprimande får smilet hos de to mundhuggende politikere.

- Jeg skal gøre mit ypperste, konstaterer Martin Henriksen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik