Han er regeringens plageånd

Ung Venstre-mand er Folketingets suverænt mest spørgelystne

Venstres Mads Rørvig har stillet flest §20-spørgsmål i Folketinget.
Venstres Mads Rørvig har stillet flest §20-spørgsmål i Folketinget.

Venstres Mads Rørvig er med sine 26 år en af Folketingets yngste medlemmer. Ikke desto mindre kan han kalde sig rekordindehaver på Borgen.

Han er den politiker, der klart har stillet flest §20-spørgsmål til regeringen i den indeværende valgperiode. 155 af slagsen er det blevet til. Det er 51 flere end nummer to på listen, partifællen Michael Aastrup Jensen.

Mads Rørvig vil dog ikke høre tale om, at han bidrager til voksenmobning og mudrer debatten i Folketinget med sine mange spørgsmål til regeringen.

- Det er klart, at hvis man stiller mange af de samme spørgsmål, skal man være opmærksom på det. Dér kan man gøre noget for at nuancere diskussionen. Men mængden i sig selv mener jeg ikke er noget problem.

- Du mener ikke, at du har stillet for mange spørgsmål?

- Nej, overhovedet ikke. Når man som opposition skal føre kontrol med regeringen, er det et af de vigtigste redskaber, siger Mads Rørvig.

'Selvfølgelig går man til hinanden'
Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell mener, at de unge MF'eres manglende debatkultur, er en af grundene til, at Folketinget bliver beskyldt for at være en børnehave.

Læs:Politikere: De andre mobber

Mads Rørvig mener dog ikke, at debat-problemerne er så store.

- Selvfølgelig går man til hinanden. Der er det specielle ved politik, at vi ikke kæmper for et produkt. Vi er os selv, og vi er valgt til Folketinget som personer. Derfor er politik i Folketinget pr. definition personligt.

- Jeg mener overhovedet ikke, at der er en mobbekultur, slår Mads Rørvig fast.

En anden ung folketingspolitiker - den yngste af slagsen med sine 21 år - Jeppe Mikkelsen (R), er heller ikke ubetinget enig i børnehave-beskrivelsen.

- Børnehave er et stort ord, men der er en masse spil for galleriet. Tonen er jo fin til daglig, men når der kommer et kamera, så kan den let blive grumt, siger han til ekstrabladet.dk.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen