Persondata politik

Troels Lund afviser - men svarer ikke

Troels Lund siger, han intet har at skjule. Men han nægter at svare på centrale spørgsmål

  • (Foto: Miriam Dalsgaard)
« Forrige
(Foto: Miriam Dalsgaard)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Troels Lund Poulsen nægter at svare på, om han har blandet sig i Helle Thorning-Schmidts skattesag.

Den tidligere skatteminister trådte fredag eftermiddag frem på Christiansborg for at forklare sig i sagen, der nu skal endevendes i en undersøgelskommission.

SE EKSTRA BLADET KONFRONTERE TROELS LUND I VIDEOEN OVER ARTIKLEN

Troels Lund ville gerne sige, at intet har at skjule, og at han ser frem til, at hver en sten bliver vendt. Men han nægter på nuværende tidspunkt at svare på helt essentielle spørgsmål i sagen.

Centralt står et notat, som Skatteministeriets departementschef Peter Loft gav videre til Skat København. Loft siger, at det muligvis er lavet af Venstres pressetjeneste. Det afviser Troels Lund Poulsen.

- Det er fuldstændig forkert. Det har intet på sig overhovedet. Det var sådan, at på baggrund af de mange henvendelser som I (pressen, red.) har stillet til sagen, lavede jeg i sommeren en samling af dem sammen med min særlige rådgiver, så vi kunne besvare spørgsmål, når afgørelsen blev lagt frem. Det var meget harmløst, og var bare en lang række forespørgsler fra journalister.

- Men det er dig personligt, der har udleveret dette famøse notat til Peter Loft. Er det rigtigt forstået?

- Det er ikke famøst. Det er henvendelser fra blandt andet Ekstra Bladet og en lang række andre presseforespørgsler.

- Hvad skulle Skat København med sådan et notat. Det har da ikke noget med en skatteafgørelse af gøre, hvad vi journalister spørger om i øst og vest?

- Nu er det sådan, at på det tidspunkt, hvor sagen kørte, havde alle den opfattelse, at sagen ville blive lagt frem. Derfor var det helt naturligt, at for at forberede en minister på, hvad der stod i afgørelsen, så jeg kunne besvare spørgsmål.

- Men bad du departementschefen om at tage det med til Skat København eller ikke?

- Jeg kan kun sige, at jeg bad om at være i stand til at kunne svare på alle de spørgsmål, der måtte blive stillet i sagen.

- Men bad du departementschefen om at bære notatet over til Skat København? Svar nu på det?

- Jeg svarer meget klart, for det var et led i...

- Gjorde du det? Bad du departememtschefen om at bære det over til Skat København eller ej?

- Det kommer jeg til at svare på, når der er en undersøgelseskommission, der starter sit arbejde.

- Hvorfor ikke svare nu.

- I er ikke en undersøgelseskommisison.

- Kan du svare på det meget enkle spørgsmål. Har du politisk blandet dig i denne sag?

- Det kommer jeg til at svare på, når jeg sidder og skal afhøres i forhold til en undersøgelseskommission.

Læs mere: Direktør: Troels Lund ville ændre afgørelse i skattesag

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik