Dommedag nu: Valgets vildeste kandidat

Folketingskandidaten Tom Gillesberg skræmmer ekstrabladet.dk med forudsigelse af panik og kaos

  • Rundt omkring i København hænger denne valgplakat, som de færreste forstår. (Foto: Schiller Instituttet)
« Forrige
Rundt omkring i København hænger denne valgplakat, som de færreste forstår. (Foto: Schiller Instituttet)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Et af de mere krypiske indslag i valgkampen er tre folk fra Schiller Instituttet, som under overskriften 'Glass-Steagall eller kaos!' gør opmærksom på deres kandidaturer som løsgængere i folketingsvalget.

Ahr, hvad? Glass-Steagall?

- Det er sidste chance. Når først finanssystemet ryger, så kan vi ikke træde et skridt tilbage og gøre de ting, som vi allerede nu bør gøre. Så er det for sent, siger Tom Gillesberg, som er formand for Schiller Instituttet.

- Hvis ikke der bliver ryddet op i finanssektoren med det samme, vil store stater som USA og England og mange andre blive så forgældede, at de aldrig mere kan rejse sig. Vi vil få en inflation værre end man så i Weimar-Tyskland i 1923. Og så vil vi se ting, der er meget værre end optøjerne i London i sommer, siger formand Gillesberg - og skræmmer ekstrabladet.dk lidt.

Forudser et krak
Gillesberg stillede også i 2007 op til Folketinget. Dengang under parolen: 'Efter finanskrakket: 'Magnettog over Kattegat'. Dengang, et halvt til et helt år før den dybe krise i verdensøkonomien indtraf, spurgte Berlingske i en artikel ( se artikel her):

- Jeres politik er altså baseret på, at der kommer et finanskrak?

Hvortil Gillesberg svarede:

- Et finanskrak er lige så sikkert som amen i kirken, vi ved bare ikke, hvor lang tid præsten skal tale, inden krakket kommer. Derfor må vi forberede os på, hvordan vi kan beskytte vores økonomi mod de skadelige effekter af det internationale finanskrak, der allerede er i gang.

Nu advarer Gillesberg påny mod et decideret finanskrak a la 1929. Og løsningen er klar:

- Bankerne skal med magt opdeles i udlånsvirksomhed og spekulationsvirksomhed, som Roosevelt gjorde med den såkaldte Glass-Steagall-lovgivning under Den Store Depression i 1933. Så man ikke med bankpakkerne skal redde spekulanter, siger Gillesberg.

Og så mener kandidaten, at der skal gang i store offentlige anlægsinvesteringer som atomkraftværker - og en Kattegat-forbindelse.

De radikale og socialdemokraterne taler om den Kattegat-forbindelse, som I var ude og foreslå allerede i 2007. Betyder det så, at du står bag en rød regering?

- Med de udmeldinger, der er kommet på det sidste, så har regeringen diskvalificeret sig selv.

- Rød blok har også stort potentiale for skuffelser, fordi de ikke forstår, hvor meget økonomien halter. Jeg har talt i både Politisk-Økonomisk Udvalg og Europaudvalget om de her ting, så man kan ikke sige, at politikerne ikke er advaret.

Se også:S og SF: Hjort er i bropanik

- Jeg har aldrig været socialdemokrat, og jeg bliver det nok heller aldrig. Men et forslag om en Kattegat-forbindelse er grundlæggende et sundhedstegn. Vi er nødt til at bruge pengene på den slags investeringer, der kan give et afkast i 30 eller 50 år. Kun på den måde får vi en langsigtet vækst, siger Gillesberg, der ikke har nogen uddannelse inden for økonomi eller lignende.

- Nationaløkonomi på det niveau kan man ikke læse på universitetet. Men jeg har studeret de har ting, siden vi dannede Schiller Instituttet i Danmark i 1984, siger folketingskandidaten, der driver en lille virksomhed til hverdag - når han ikke står foran eksempelvis Århus Banegård med store plancher med store tal på, eller taler i et Folketingsudvalg eller en af de politiske ungdomsorganisationer i de mere regulære partier.

Niels Helveg: Han har opsøgt mig
Gillesberg delte 28. januar 2011 sine tanker med Europaudvalget ( referat her). To tilstedeværende folketingsmedlemmer, Yildiz Akdogan (S) og Niels Helveg Petersen (R), som ekstrabladet.dk har talt med, husker ikke mødet.

- Borgere kan jo anmode om foretræde, og så kommer de og taler i et kvarter. Men jeg kan ikke huske lige præcis den dag, siger Niels Helveg til ekstrabladet.dk.

- Men han har i anden sammenhæng opsøgt mig flere gange over en periode og sendt mig en masse materiale. Jeg må indrømme, at jeg ikke har læst det. Er han ikke fra Schiller Instituttet? Jeg ved ikke, hvad det er, siger den tidligere udenrigsminister.

Fakta om Schiller Instituttet

Schiller Instituttet er en tænketank med danske afdeling dannet i 1984. Den har til formål er at implementere den tyske romantiske filosof og forfatter Friedrich Schillers idéer om 'republikansk frihed og poetisk skønhed'. Bevægelsen er stærkt inspireret af den amerikanske politiker og økonom Lyndon LaRouche, der alt efter instilling er enten fremsynet og genial eller en gal guru af en konspirationsteoretiker.

To af bevægelsens hovedsynspunkter er:

- Staten skal med magt dele finansvirksomheder i to: lånevirksomhed og spekulationsvirksomhed - således at staten ikke skal tvinges til at redde spekulanter i tilfælde af et finanskrak og dermed undergrave sin egen økonomi. Inspireret af den såkaldte Glass-Steagall-lovgivning, som Roosevelt implementerede i 1932 under Den Store Depression. Den lovmæssige opdeling af finansvirksomhederne blev opgivet under Bill Clinton i 1999.

- Flerdobling af statens anlægsbudget. Varig vækst og indtægter skal i Danmark bl.a. sikres med en Kattegat-forbindelse og et magnettog mellem København og Århus.

Schiller Insituttet har opstillet te kandidater: Tom Gillesberg i København, Janus Kramer Møller i Østjylland og Hans Schultz i Nordjylland.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik