Regionsformand om fangeflugter: Træls

Bent Hansen har svært ved at forstå, at potentielt farlige patienter skal på gåture omkring Psykiatrisk Hospital i Risskov

To gange siden 1. august er en patient flygtet fra Psykiatrisk Hospital i Risskov under en ledsaget udgang i hospitalets park.

Senest i weekenden flygtede den 20-årige drabsmand Dannie Sejberg Meldgaard under en gåtur.

Fangeflugterne har fået formand for Region Midtjylland Bent Hansen til at kræve en skriftlig redegørelse fra den retspsykiatriske afdeling på Psykiatrisk Hospital i Risskov.

- Den forventer jeg at have senere i dag, siger Bent Hansen.

Læs også:

Se også: Endnu en fangeflugt under gåtur
Se også: Sindssyg morder anholdt

Bent Hansen er ærgerlig over de to fangeflugter, som er sket efter personalet har vurderet, at patienter var parate til ledsaget udgang.

- Det er træls. I 2010 foretog vi jo en stribe ændringer i procedurerne, og der blev bygget om flere steder, men de seneste to sager skyldes jo, at der er foretaget en række faglige vurderinger af de to personer, men som lægmand kan man da godt synes, at det er fantastisk, at man kan komme på gåtur to måneder efter sin dom, siger Bent Hansen og hentyder til Dannie Sejberg Meldgaard, som blev idømt en behandlingsdom for drab i slutningen af september.

I sagen fra august glemte ledelsen på den retspsykiatriske afdeling at informere regionsledelsen om fangeflugten.

- Hvis der er tale om en fejl, kan jeg leve med, at jeg ikke bliver informeret. Det vigtigste er, at politiet bliver informeret, siger Bent Hansen.

Dannie Sejberg Meldgaard blev anholdt i går, mens flugtfangen fra august blev anholdt i Tyskland forrige weekend.

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk