Persondata politik

Hug til Vestager: Beskyldes for løftebrud

Liberal Alliance mener, at De Radikale svigter de offentligt ansatte, fordi partiet har droppet tillidsreform

  • Liberal Alliance langer ud efter Margrethe Vestager. (Foto: Gorm Olesen)
Liberal Alliance langer ud efter Margrethe Vestager. (Foto: Gorm Olesen)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

De Radikale får hug fra Liberal Alliance efter, at partileder Margrethe Vestager nu har besluttet at droppe den tillidsreform, hun selv fik skrevet ind i regeringsgrundlaget.

Det var en radikal mærkesag at gennemføre en afbureaukratisering og muge ud i "overflødige dokumentationskrav" i det offentlige gennem en såkaldt tillidsreform.

Men en samlet reform er nu hældt af brættet, og det er et svigt af de offentligt ansatte, mener Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen.

- Der er tale om et klokkeklart løftebrud, siger han.

- De Radikale svigter de offentligt ansatte, der hver dag slås med et hav af regler og bureaukrati. Der er masser at tage fat på for regeringen, og derfor er det helt uforståeligt, at De Radikale nu løber fra løftet om at vise de offentligt ansatte mere tillid, lyder det fra Anders Samuelsen.

Læs også:

Se også: Vestager om stor reform: Virkeligheden er gået op for mig

Til Avisen.dk siger Margrethe Vestager, at hun har ramt virkelighedens mur i spørgsmålet om tillidsreformen.

- Virkeligheden er gået op for mig i den forstand, at en tillidsreform er så stor en pakke, at det er svært at finde et gavebånd, der er langt nok til at slå rundt om, erkender hun over for Avisen.dk.

Nu vil Vestager i stedet "i god ro og orden får vi taget de ting væk, som er irriterende, siger hun.

Men det er ikke nok for Liberal Alliance, der selv barsler med en afbureaukratiserings-pakke:

- Antallet af regler, dokumentation og kontrol er enormt. Det er ikke godt nok at ville fjerne én regel ad gangen, når regeringen selv indfører tonsvis af nye regler. Der må et regelstop til, siger Anders Samuelsen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik