Rohde: Du er en løgner, Messerschmidt

Venstres Jens Rohde raser over Morten Messerschmidt efter beskyldninger om løftebrud

  • Jens Rohde ser Messerschmidts video (Foto: Anders Brohus)
Jens Rohde ser Messerschmidts video (Foto: Anders Brohus)
1/3
Næste »

VENSTRES LANDSMØDE, HERNING (ekstrabladet.dk)

- Det er løgn fra ende til anden. Fuldstændig manipuleret på vanlig Morten Messerschmidt-vis. Men det er da meget underholdende, siger en tydeligt sur Jens Rohde til ekstrabladet.dk, da vi viser ham den videohilsen, hvor han bliver anklaget for at være utroværdig.

LÆS:

messerRohde copy Dansk politik - 17. nov. 2012 TV: Messerschmidt i frontalangreb på Rohde: Du er utroværdig

I morgen står Jens Rohde til at blive valgt som Venstres EU-spidskandidat, og det har fået Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt til at gå i frontalangreb.

Jens Rohde afviser alle beskyldningerne:

- Jeg satte fire hegnspæle, som jeg gik til valg på. Det var hegnspæle for skatteopkrævning i EU, hegnspæle for at EU skulle være beslutningsdygtige på sociale standarder, hegnspæle for skolepolitik og hegnspæle for sundhedsstandarder. Det er de fire hegnspæle. Jeg gav i maj 2009 et hegnspæleinterview i Politiken, hvor jeg også siger, at jeg er supereuropæer, men derfor skal der være grænser for politik. Og dem har jeg fuldt og helt levet op til, siger han og tilføjer:

- Jeg har ikke en eneste gang fravigtet de synspunkter. Jeg har heller ikke en eneste gang fraveget fra den linje, som Venstre ligger i Folketingets europaudvalg. Alene de to påstande er fuldstændig forkert.

I stedet opfordrer Rohde nu Messerschmidt til en tur i arkiverne:

- Du kan ikke finde et eneste citat siden, jeg begyndte at beskæftige mig med EU-politik, da jeg var 19 år gammel, hvor jeg siger, at jeg er mod ømu'en, at jeg er imod fælles forsvarspolitik, at jeg er imod fælles sikkerheds- og udenrigspolitik, at jeg er imod EUs unionsborgerskab, og at jeg er imod det indre marked. Det har jeg aldrig udtalt. Kan du finde det - eller Morten Messerschmidt kan finde det - så giver jeg en flaske champagne, lover Jens Rohde.

Hvis du kan finde et citat - så skriv til bremer@eb.dk - så vil vi få Rohde til champagnebutikken

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk