Persondata politik

Uffe formaner Venstre om støtte til EU

Venstre skal gå forrest i at støtte EU i en krisetid - den farligste nogensinde, siger Uffe Ellemann-Jensen

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

- Tak for Venstres frihedspris, som jer eg utrolig glad og stolt af at modtage, siger Uffe Ellemann-Jensen, da han søndag på landsmødet i Herning takker for at have fået tildelt frihedsprisen.

- Der er en risiko for, at frihed for os bliver noget lidt selvfølgeligt. Derfor skal man passe på, at man også husker den anden siden af friheden, nemlig ansvaret. Man skal holde orden i eget hus og sikre samfundsøkonomien, siger han.

Danmark skal særligt stå sammen i EU og Nato, hvor Danmark det seneste årti har løftet mere end sin vægt, mener Uffe Ellemann-Jensen.

- Når vi sender danske soldater ud i verden, skaber det beundring og respekt. Det gør det også så indlysende, hvorfor vi stadig skal have et dansk forsvar, siger Uffe Ellemann-Jensen med et diskret vink til EU-parlamentariker Jens Rohde, som har betvivlet dette.

Den europabegejstrede prismodtager kalder EU's situation "den farligste nogensinde" med både statsgældskrise i Sydeuropa og politisk uenighed om vejen ud af krisen.

- I dag er det i krise, dyb krise, Jeg tror, at vi kommer ud, uden at det skader de demokratiske frihedsrettigheder i de lande, der er mest ramt, siger Uffe Ellemann-Jensen, der var formand for Venstre fra 1984 til 1998.

Han ser det som Danmarks "sande interesse", at EU-samarbejdet bevares.

- Så Europa kan forblive relativt stærkt. Det er ikke i vor interesse at søge ud i periferien som Storbritannien. I periferien får man kun lov at piller rosiner ud af kanten af kagen, siger prismodtageren.

Venstres fornemste opgave er at gå spidsen for debatten om, hvor de danske interesser ligger i Europa, lyder opfordringen fra Uffe Ellemann-Jensen, netop som partiet på landsmødet er kastet ud i et internt slagsmål om EU-politikken.

Lørdag stjal Jens Rohde billedet på landsmøde på grund af en kronik i Berlingske, hvor han går langt videre med den europæiske integration, end Venstres politik lægger op til.

Efter et krisemøde med partitoppen lørdag aften valgte man at udskyde kåringen af Rohde som partiets spidskandidat ved EU-parlamentsvalget i 2014.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik