Dansk politik

SF-byrådsmedlem går i protest mod dagpenge-kurs

Byrådsmedlem forlader SF i protest mod partiets 'nedskæringskurs' og nej til kamp for længere dagpengeperiode.

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Regeringspartiet SF mister nu et byrådsmedlem, der forlader partiet i protest mod den 'nedskæringskurs', som SF ifølge byrådsmedlemmet fører.

Det er byrådsmedlem Kasper Fuhr Christensen fra Randers, der nu vender ryggen til sit parti.

- Som en del af regeringen er SF slået ind på en nedskæringskurs, hvor velfærden er under angreb. Det vil jeg ikke være en del af, siger han i en pressemeddelelse lørdag eftermiddag.

Kasper Fuhr Christensen oplyser, at han har været glad for det lokale samarbejde i SF.

- At jeg forlader SF handler alene om, at jeg ikke vil være med til at blåstemple de store forringelser af velfærden, som regeringen har gang i, forklarer han.

Udslagsgivende for Randers-SF'eren beslutning var, at skatteminister Holger K. Nielsen fra partiet forklarede, at SF ikke vil slås for en længere dagpengeperiode.

- Da blev det klart for mig, at jeg ikke længere kunne forsvare at være medlem af SF, siger Kasper Fuhr Christensen.

Som resultat af hans løsrivelse fra SF bliver Kasper Fuhr Christensen nu løsgænger i byrådet i Randers.

Tidligere lørdag, fortalte formanden for SF i Randers, Alice Mølbæk, til TV 2 Østjylland, at hun ønskede at ekskludere Kasper Fuhr Christensen fra SF.

Dette ønske skyldtes ifølge Alice Mølbæk, at Kasper Fuhr Christensen ved det kommende kommunalvalg angiveligt ønskede at stille op på en anden liste, Velfærdslisten.

Med Kasper Fuhr Christensens udmelding af partiet, kommer en eksklusion ifølge TV 2 Østjylland ikke på tale.

Kasper Fuhr Christensen blev valgt ind i byrådet ved det seneste kommunalvalg i november 2009.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik