Magtmisbrug: Ny lov forhindrer afsløringer

Ny offentlighedslov ville have forhindret sidste års afsløringer af hemmelige møder i skattesag

  • Her er Peter Loft, da han skulle udspørges i forbindelse med Helle Thornings skattesag (Foto: Lærke Posselt/POLFOTO)
Her er Peter Loft, da han skulle udspørges i forbindelse med Helle Thornings skattesag (Foto: Lærke Posselt/POLFOTO)

Hvis den kommende offentlighedslov havde været gældende for bare ét år siden, ville den såkaldte skattesagskommission med stor sandsynlighed aldrig være blevet til noget.

Og på samme måde kunne flere andre sager fra den seneste tid være blevet hemmeligholdt som følge af de mange begrænsninger af retten til aktindsigt, skriver Information.

Det var Politiken, som sidste efterår afslørede, at departementschef i Skatteministeriet Peter Loft havde holdt fem møder med sagsbehandlerne i Skat København om statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes mand, Stephen Kinnocks, skattesag.

Få dage efter krævede skatteminister Thor Möger Pedersen (SF) redegørelser for forløbet fra Peter Loft og direktør for Skat København Erling Andersen.

Og disse redegørelser fik ministeren til at nedsætte kommissionen, som begyndte sine afhøringer sidst på sommeren.

Afsløringerne var baseret på aktindsigter i kalenderne for direktørerne i Skat København, men den slags aktindsigter vil snart ikke længere være mulige.

Det følger af den politiske aftale, som blev offentliggjort i onsdags, efter regeringen i al hemmelighed har forhandlet den på plads med Venstre og Konservative.

- Hvis vi ikke havde søgt den aktindsigt og fået den, er der formentlig ingen, der ville have vidst, at Peter Loft havde holdt de fem møder, siger journalist Bo Maltesen, som skrev historien i Politiken.

Forskningschef på Journalisthøjskolen Oluf Jørgensen, der er ekspert i offentlighedsret, bekræfter, at den kommende offentlighedslov ville have forhindret aktindsigt i kalenderne i Skat København.

- Det er meget tankevækkende, at der nu indføres en undtagelse i offentlighedsloven, som, hvis den havde været gældende tidligere, ville have forhindret afsløringen af en meget stor sag om magtmisbrug, siger Oluf Jørgensen til Information.

Seneste Ekstra Bladet job

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk