Persondata politik

Helle kan ikke 7. klasses stof

Helle Thorning-Schmidt talte om retvinklede trekanter i sin åbningstale - men hun mener, at det er spin, hvis hun kan den selv

  • Det er er åbenbart svært at huske den simple matematikundervisning. (Foto: Jens Dresling)
Det er er åbenbart svært at huske den simple matematikundervisning. (Foto: Jens Dresling)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Det er elementært stof.

Det siger statsminister Helle Thorning-Schmidt selv om Pythagoras læresætning for retvinklede trekanter: a² + b² = c². Det er faktisk så elementært, at man lærer det i syvende klasse, forklarede hun Ekstra Bladet i går eftermiddag.

Og hun brugte den i sin åbningstale fra Folketingets talerstol.

Se også:

Dansk politik 2. okt 2012 Se også: TV: Politikere giver gidsler den kolde skulder

'Lugten af træ, lyden af saven, den rette vinkel på fuglehusets tag - det får Pythagoras sætning til at hænge bedre fast', sagde hun, da hun talte om sine visioner for fremtidens folkeskole.

Problemet for statsministeren er, at hun ikke selv kan den grundlæggende lærdom, da Ekstra Bladet spørger hende nogle timer efter talen.

- Pythagoras læresætning, som du brugte i talen - hvad er det for en?

- Jamen, jeg kan faktisk ikke huske den. Jeg vidste, jeg ville blive spurgt.

- Hvis du vidste, at du ville blive spurgte, er det da skidt, at du ikke har styr på det?

- Nej, det havde været sådan noget udspekuleret spin, hvis jeg havde tjekket op. Jeg ved, at de lærer det i syvende klasse. Men jeg kan ikke huske det.

- Hvis jeg siger a²?

- Ja! Det er noget i den stil.

- Plus?

- Det er noget i den stil. Kan du den?

- Plus?

- Det er ikke så lang tid siden, at jeg har haft fat i den faktisk.

- a² plus b² er lig med?

- Kan du den? spørger statsministeren og vender ryggen til for at forsvinde op ad trapperne. Hun smiler, men svarer ikke på spørgsmålet.

Selv om Ekstra Bladets udsendte blev frarådet at tage matematik på højt niveau i gymnasiet, svarer vi naturligvis beredvilligt, når statsministeren spørger.

- a² + b² = c².

Helle Thorning-Schmidt smiler igen venligt og siger nogle ord, som ikke kan høres på afstand, inden hun forsvinder op ad trapperne.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik