Persondata politik

Carsten Hansens nye ghettobommert

For et år siden besluttede ministeren for by, bolig og landdistrikter, at det var slut med at kalde udsatte boligområder for 'ghettoer' - i dag præsenterede han så årets 'ghettoliste'

  • Det var ikke helt slut med ghettolister alligevel (Foto: René Schütze)
Det var ikke helt slut med ghettolister alligevel (Foto: René Schütze)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

For blot et år siden skrev ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), et debatindlæg i Jyllands-Posten med overskriften ' Slut med begrebet 'ghetto' i Danmark' - i dag udgav hans ministerium så ' den nye ghettoliste.'

LÆS: Ghettolisten udvides med 10 nye områder

Budskabet fra Carsten Hansen, og hans medskribent integrationsborgmester i Københavns Kommune, Anna Mee Allerslev, var ellers yderst klart tilbage i oktober 2011:

'Ikke flere "ghettolister", ikke flere "ghettostrategier", ikke mere "ghetto", mener Carsten Hansen og Anna Mee Allerslev' starter indlægget med.

Længere nede skriver de:

'Hvilke ressourcestærke borgere gider flytte ud i en ghetto? Formentlig ikke mange. Derfor vil dette udtryk blive slettet af regeringens vokabularium.'

Det er jo VKO's liste
Men mandag udkom den nye ghettoliste så:

- Ghettolisten er jo en liste, som den tidligere regering lavede. Og indtil det bliver lavet om, så hedder det en ghettoliste. Det er jo Folketinget, der har vedtaget det. Jeg omtaler det altid som udsatte boligområder, siger Carsten Hansen til ekstrabladet.dk

- Du siger I debatindlægget, at 'dette udtryk bliver slettet af regeringens vokabularium.' Nu står det på dit ministeriums hjemmeside?

- Det er sådan, at indtil Folketinget vedtager noget andet, så hedder det en ghettoliste.

LÆS: Tingbjerg er ikke længere ghetto - hvem er så?

- For et år siden sagde du, at det var slut. Burde du ikke lige have gjort opmærksom på, at du ikke lige kunne slette det?

- For mig er det helt afgørende, at vi får sat ind overfor de mange udfordringer, der er i vores udsatte boligområder. Så kan folk kalde det, hvad de vil. Jeg har det sådan, at jeg altid kalder det udsatte boligområder.

- Men hvis folk kan kalde dem, hvad de vil - hvorfor var du så ude og sige, at det var slut?

- Det er sådan, at for mig er det afgørende, at vi taler de stærke kræfter, der findes op - og at vi sætter hårdt ind mod kriminalitet. Får sat ind så vi skaber jobs og får sat gang i beskæftigelsen. Så er det sådan, at jeg altid omtaler det som udsatte boligområder.

Vi arbejder på det
- Men Carsten Hansen: Du skriver i dit indlæg: 'Ikke flere ghettolister'. Hvorfor skriver du det, når du ved, at der kommer en ny?

- Det er jo så det, der er sket. Vi har arbejdet på det siden, og jeg vil indbyde på baggrund af denne her liste, der er kommet nu, Folketingets partiet til diskussion om at finde et bredere begreb på området.

- Så du mener ikke, at der er noget galt i, at du siger, nu er det slut med ghettolister - og så lægger du en ny på din hjemmeside et år efter?

- Det er sådan, at indtil man laver det om, så hedder det en ghettoliste, som VKO vedtog, og indtil man laver det om, så hedder det en ghettoliste. Men for mig er det afgørende, at vi sætter målrettet ind overfor de udfordringer, der er.

LÆS: Overborgmester: Drop ghettostemplet

- Er det så ikke lige lovlig hurtigt at sige, nu er det slut for et år siden?

- Indtil man han vedtaget noget andet, så er det jo ikke slut. Sådan er det. Derfor er det sådan, at indtil der vedtaget noget andet, så hedder det ghetto.

- Hvorfor skriver du så, at det var slut?

- Altså det er sådan, at indtil Folketinget vedtager noget andet - så hedder det en ghettoliste. Jeg omtaler det som udsatte boligområder. Jeg tror ikke, at jeg kan bidrage mere til det.

For få måneder siden var Carsten Hansen også i mediernes søgelys, da han kom til at udtale sig om en fynsk ghetto - der ikke var en ghetto

LÆS: Her udtaler Casten Hansen sig om fynsk ghetto... der ikke er ghetto

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik