Persondata politik
Dansk politik

Kæk Margrethe bliver ved: Sådan er det jo!

Margrethe Vestager var ikke bleg for at gentage sit udskældte 'sådan er det jo' flere gange under sin tale på de radikales landsmøde

  • Margrethe Vesager rippede op i sit udskældte 'sådan er det jo' under sin tale på de radikales landsmøde (Foto: Jacob Erbahn/POLFOTO)
Margrethe Vesager rippede op i sit udskældte 'sådan er det jo' under sin tale på de radikales landsmøde (Foto: Jacob Erbahn/POLFOTO)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Tusinder har tordnet mod hende, og hun er blevet kaldt kynisk og arrogant under den ophedede dagpengedebat.

Ikke desto mindre holdt Margrethe Vestager ikke igen med flere gange at gentage sit kontroversielle 'sådan er det jo' under sin tale her til formiddag på de radikales landsmøde i Nyborg.

Læs: Danskerne amok på Vestager: Du er arrogant og kynisk

Fra første færd lagde partilederen stilen an.

- Der er mange grunde til at være radikal. Og der er mange grunde til at være stolt af at være radikal. Sådan er det jo, indledte Vestager sin tale.

Bedrevidende, ulidelige og selvfede
Herefter tog hun med selvsikker attitude de sprængfarlige ord i sin mund ikke færre end otte gange. Vestager kunne eksempelvis konstatere:

- Selvfølgelig er vi også bedrevidende, ulidelige og selvfede. Sådan er det jo.

En enkelt gang var Vestager dog lidt tilbageholden med at gentage udsagnet. Det var, da hun kom ind på den dagpengedebat, der netop satte lavinen i gang mod den radikale dronning.

- Dagpengedebatten er en af de svære debatter. Og her er det fristende at sige: Sådan er det jo. Men ligesom vi er villige til at indgå kompromiser, så står vi indenfor de ting, vi af erfaring ved virker, lød det fra Vestager.

Træerne vokser aldrig ind i himlen
Men herefter kom Vestager hurtigt tilbage på det selvsikre 'sådan er det jo'-spor.

- Vores gamle venner i Venstre ved du, hvor du har. Og for tiden er det i opposition. Sådan er det jo, lød eksempelvis skudsmålet til Løkkes tropper, inden Vestager mod talens afslutning leverede en påmindelse til sine radikale partifæller.

- Vi har tidligere været i stormvejr, og vi kommer det helt sikkert igen, for træerne vokser aldrig ind i himlen. Sådan er det jo.

Læs hele hendes tale her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik