Persondata politik

Minister nægter at tale med ekstrem muslim

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) føler sig misbrugt af organisation, som hun mener, har forsøgt at bruge hende til at blåstemple den kontroversielle muslimske leder Muhammad Tahir ul-Qadri

  • Social- og integrationsminister Karen Hækkerup vil ikke deltage i arrangement, hvis den kontroversielle muslimske leder Muhammad Tahir ul-Qadri deltager (Foto: Polfoto / Magnus Holm)
Social- og integrationsminister Karen Hækkerup vil ikke deltage i arrangement, hvis den kontroversielle muslimske leder Muhammad Tahir ul-Qadri deltager (Foto: Polfoto / Magnus Holm)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Det bliver et klart nej fra fra social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) til at deltage i en konference den 11. september imod radikalisering og politisk ekstremisme. Ministeren havde ellers takket ja i første omgang - men nu viser det sig, at en af de andre talere er den kontroversielle muslimske leder Muhammad Tahir ul-Qadri - og ham vil Hækkerup på ingen måde sættes i forbindelse med.

- Jeg har ikke lyst til at dele talerstol med Tahir ul-Qadri. Der er nogen, der synes, at jeg skulle holde tale ved siden af ham, under samme tag, under samme hat, der skulle give indtryk af, at vi har en fælles sag. Jeg har ikke nogen fælles sag med den her mand - udover at jeg ikke går ind for selvmordsbomber, siger Karen Hækkerup til ekstrabladet.dk.

Tahir ul-Qadri er i Vesten bedst kendt for, at han tilbage i 2010 udstedte en fatwa mod terror, men samtidigt har han været med til at udforme Pakistans sharialov:

- Jeg er demokrat - han går ind for sharialov og al muligt andet, som jeg slet, slet ikke kan forlig at kædes sammen med. Jeg må bare sige, at hvis jeg havde vidst, at han deltog i den konference, så havde jeg aldrig nogensinde sagt ja til at deltage.

- Han har jo lavet en fatwa mod terror. Bør du ikke som integrationsminister være med til at bygge bro?

- Jeg kan ikke sige mig fri fra, at jeg ikke kan nøjes med at se på manden som den ene del, som jeg synes er rigtig fin, at han har gjort, nemlig at sige, at man ikke skal lave terror. Jeg ser også en mand, som har været med til at lave en lovgivning i Pakistan, som lige nu risikerer at sende en 11-årige handicappet pige ind i en dødsstaf, da hun som kristen angiveligt skulle have revet en side ud af koranen og dermed begået blasfemi, siger Hækkerup og tilføjer:

- Jeg kan ikke lade være med at se, at der er flere sider af samme sag. Derfor har jeg ingen lyst til på nogen som helst måde at skulle legitimere et arrangement, hvor sådan en mand skal holde tale.

- Men er det ikke meget normalt, at der er nogen, man ikke er enige med i et debatarrangement?

- Ved du hvad? Der er nogen gange, hvor man skal stille sig selv det gode spørgsmål: Tror jeg at dialog ændrer noget som helst her? Det er jo ikke alle mennesker, hvor det vil give mening at tage en dialog. Jeg har selv stået og demonstreret udenfor Nørrebro-hallen, da Bilal Philips skulle holde tale. En mand som går ind for, at homoseksuelle ikke skal have ret til at være på denne her jord. Giver det mening at tage en dialog med sådan en mand?, spørger Karen Hækkerup og tilføjer:

- Nogen gange må man bare sige, at ytringsfrihed er rigtig fint, men dialog kan ikke bruges til hvad som helst. Og her sætter jeg i hvert tilfælde grænsen.

Konferencen er arrangeret af Ny-Dansk Ungdomsråd, der er en del af Dansk Ungdoms Fællesråd. Udover Muhammad Tahir ul-Qadri deltager Anna Mee Allerslev (R), beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune, Jakob Scharf, chef for Politiets Efterretningstjeneste og Rene Karpantschof, forfatter og ph.d. i sociologi ved Københavns Universitet.

- Jeg har sagt til dem, at det er rigtig uheldigt, at han kommer, og hvis han kommer, så kommer jeg ikke.

Karen Hækkerup understreger dog, at det ikke kun er Ny-Dansk Ungdomsråd, som hun mener, har skylden:

- Der er sket mange fejl i denne sag: Jeg synes, det er en fejl, at de inviterer ham, men der er også sket fejl i mit ministerium, der ikke har gjort opmærksom på, at han kommer. Jeg er ikke ude på at pege fingre af nogen som helst. Det er bare rigtig ærgerligt, at det er kommet her til, siger hun og tilføjer:

- Jeg har bare som minister absolut ikke lyst til at mødes med en mand, der har nogle værdier, som jeg på ingen måde han se, at jeg kan stå ved siden af.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik