Dansk politik

Arnfeldt: Jeg havde Helles skatte-afgørelse

Den tidligere spindoktor erkender at han havde afgørelsen i Helle Thornings skattesag, men makulerede den. Han 'kan ikke genkende' udtalelser fra EB-journalist

  • Foto: Anthon Unger
Foto: Anthon Unger
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

(Se hele livedækningen her)

Peter Arnfeldt, tidligere spindoktor for daværende skatteminister Troels Lund Poulsen, afviser over for Skattesagskommissionen, at han ville give Helle Thornings skatteafgørelsen til Ekstra Bladet.

Afvisningen kom igen og ingen under formiddagens afhøring.

Ekstra Bladets politiske journalist Jan Kjærgaard - der blev afhørt i går ( LÆS: Skattesagen: Spindoktor kontaktede ofte journalist) kontaktede flere gange Arnfeldt og 'han var helt elektrisk efter at få papirerne', sagde Arnfeldt.

- Jeg afviste at give ham papirerne, siger 'Mørkets fyrste'.

Han afviste ligeledes, at han skulle have kommenteret Skats afgørelse, der viser at statsministerens mand, Stephen Kinnock, ikke var skattepligtig i Danmark.

- Det vil jeg afvise. Det er lidt mærkeligt at skulle forholde sig til noget, der ikke eksisterer, siger Peter Arnfeldt.

Følg afhøringen i feltet over artiklen.

Udspørgeren er nu færdig med sin del af afhøringen. Nu er det Arnfeldts bisidder, advokat Henrik Stagetorn.

Det handler bl.a. om Jan Kjærgaards forklaring i går om at de to ofte var i kontakt.

- Han får det til at lyde som nærmest et intimt forhold, men der må jeg nok skuffe ham, sagde Peter Arnfeldt.

- Er det din opfattelse, at Jan Kjærgaard i går kom med en fuldstændig usand forklaring om de her noter, blev han spurgt .

- Ja, sådan må jeg opfatte det, svarede Arnfeldt.

Peter Arnfeldt erkender, at han havde den såkaldte agterskrivelse i Thornings skattesag. Agterskrivelsen beskriver Skats afgørelse.

- Får du udleveret agterskrivelsen? spørger hans bisidder Henrik Stagetorn.

- Ja det gør jeg, siger han.

Han siger, at han makulerede afgørelsen bagefter.

Næste møde i kommissionen er den 11. oktober, hvor Arnfeldt skal afhøres om selve skattesagen.







Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik