Persondata politik
Dansk politik

Somaliere strømmer ind i Danmark

Ny møgsag for Helle og co: Dom fra menneskerettighedsdomstolen betyder, at regeringen har særdeles svært ved at opretholde dens stramme asylpolitik over for somaliere

  • Antallet af somaliere, der søger asyl i Danmark, er mangedoblet inden for det seneste halve år - fra 109 i hele 2011 til 553 i første halvår af 2012. (Arkivfoto: AP)
Antallet af somaliere, der søger asyl i Danmark, er mangedoblet inden for det seneste halve år - fra 109 i hele 2011 til 553 i første halvår af 2012. (Arkivfoto: AP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Regeringen med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i spidsen gør en dyd ud af at videreføre den stramme asylpolitik fra den borgerlige regering.

Denne kurs er dog alvorligt truet af, at antallet af somaliere, der er kommer til landet, er eksploderet på det seneste.

Konkret har 553 somaliere søgt om at få asyl i perioden fra januar til d. 5. august 2012, og størstedelen af disse har udsigt til at få deres ansøgning godkendt.

I hele 2011 var der blot 109 somaliske asylansøgere, viser en opgørelse fra Nationalt Udlændingecenter under Rigspolitiet (NUC).

Tallene skaber dybe frustrationer helt op i regeringstoppen.

– I regeringen er der fuldstændig enighed om, at man gerne så, at det var anderledes, lyder det fra en central placeret politiker i et af regeringspartierne.

For risikabelt at vende tilbage
Det er først og fremmest en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fra juni sidste år, der fuldstændig har slået regeringens stramme udlændingelinje ud af kurs, når det kommer til somalierne.

Domstolen har ganske enkelt vurderet, at det var for risikabelt at vende tilbage til områderne i det sydligere og centrale Somalia – herunder hovedstaden Mogadishu.

Ingen ændringer i udsigt
Kontorchef hos Udlændingestyrelsen Jakob Dam Glynstrup bekræfter over for Ekstra Bladet, at dommen har direkte indflydelse på somaliernes muligheder for at opnå asyl i Danmark.

– Den har ført til, at der efter vores vurdering har været grundlag for at give beskyttelsesstatus til et stor antal af de somaliere, der har søgt om asyl, siger han.

Ifølge Jakob Dam Glynstrup er der på nuværende tidspunkt ikke udsigt til, at man vil ændre praksis i forhold til de somaliske asylansøgere – og dermed give regeringen en hjælpende hånd.

Slet ikke tilfredsstillende

– Justitsminister Morten Bødskov, I har sat jer for at føre en stram asylpolitik. Du er der kommet en meget stor stigning af somaliske asylansøgere. Er det tilfredsstillende?

– Nej, det er på ingen måder tilfredsstillende. Jo, færre flygtninge og asylansøgere, jo bedre. Derfor er der også fuld kraft på arbejdet på alle tænkelige fronter, så dem, der skal hjem, de kommer hjem hurtigst muligt. Det er meget klart, at har man intet grundlag for at være i Danmark, så skal man ud, og så skal man hjem.

– Regeringen har ikke ændret en tøddel på den asylpolitik, der bl.a. blev ført under den tidligere regering, siger Morten Bødskov (S) til Ekstra Bladet.

Læs meget mere i dagen Ekstra Bladet:

- Storbritannien: Vi har ikke ændret noget

- Rapport: Sikkerheden i Somalia er forbedret

- Ekspert: Mange vender hjem

- Dansk Flygtningehjælp: Fortsat meget farligt i Somalia

- DF: Regeringen har mistet kontrollen

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik