Sass i angreb: Enhedslisten undergraver os

Enhedslisten er i færd med at undergrave regeringens mulighed for at fastholde magten, siger Sass Larsen.

  • Foto: Stig Bjørn Hansen
Foto: Stig Bjørn Hansen
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Efter ni måneders regeringsførelse lancerer Socialdemokraterne nu ifølge Politiken mandag det hidtil hårdeste opgør med det parlamentariske grundlag, Enhedslisten.

Socialdemokraternes gruppeformand, Henrik Sass Larsen (S), mener, at Enhedslisten med sin "hadske" retorik er ved at undergrave regeringens muligheder for at fastholde magten.

- Der er blevet råbt 'pis', 'klaphatte' og 'forrædere' efter os. Det er jo et sprogbrug, som er ganske, ganske voldsomt.

- Måske vil Enhedslisten få en vælgermæssig fordel ud af det. Men de vil ikke få den fordel, at der er en S-ledet regering bagefter, siger Henrik Sass Larsen til Politiken.

Gennem hele forløbet omkring skattereformen afviste Enhedslisten regeringens planer om at skære i overførselsindkomsterne.

I stedet vurderede regeringen, at den fik mest af sin politik igennem ved et forlig med de borgerlige. Og det er der en god forklaring på, mener Sass:

- Enhedslisten er et ekstremt, venstreorienteret parti, der ønsker sig et klasseløst, kommunistisk samfund. Vi kan ikke få al vores politik igennem med dem, for de vil jo ikke skrive under, når det begynder at gøre ondt.

- Og det er jo problemet: Man kan ikke få det danske samfund til at hænge sammen med fantasilliarder, siger Henrik Sass Larsen til Politiken.

Han afviser, at regeringen kan give vetoret over sin politik til Enhedslistens 25 mand store hovedbestyrelse, der reelt sidder med magten over partiets politik.

Enhedslistens fungerende ordfører, Pernille Skipper, afviser over for Politiken, at partiets stil er skadelig for regeringen:

- Det er at fejlfortolke situationen, hvis Henrik Sass Larsen mener, at den krise, regeringen står i, skulle være Enhedslistens ansvar, siger hun til Politiken.

Ifølge professor i statskundskab Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet er krisen i regeringsblokken nu så dyb, at efterårets finanslov hænger i en tynd tråd.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik