Helle lovede millionærskat: Nu scorer de rige kassen

Ultimativt løftebrud: Helle gik til valg på millionærskat, men hun har i stedet sørget for, at de rige scorer kassen

Foto: Martin Lehmann
Foto: Martin Lehmann

Med statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) ved magten er millionæren sikret en klækkelig skattelettelse.

Kassedamen må derimod se misundelig til og tage til takke med langt mindre.

Det viser nye beregninger fra Skatteministeriet, som Ekstra Bladet lørdag kan løfte sløret for.

Dermed får Helle Thorning udover de elendige meningsmålinger endnu en meget ømtålelig sag at skulle forklare sine partifæller, når Socialdemokraternes kongres starter i dag i Aalborg.

Se også: Måling: Selv socialdemokraterne har ikke tillid til Thorning

Beregningerne fra Skatteministeriet udstiller nemlig sort på hvidt, hvordan Helle Thorning-Schmidt slet ikke har levet op til sine løfter fra før valget. Her slog hun fast med syvtommersøm, at der skulle indføres en millionærskat med hende ved magten.

Ligeså vel klinger det hult, når Helle Thorning har pointeret, at regeringens skattereform fra 2012 ville ’være til gavn for lønmodtagere med helt almindelige lønindkomster’.

200 kr. om måneden
I stedet er realiteterne, at person med en årsindkomst på én million kr. vil få næsten 11.000 kr. om året i skattelettelser, når regeringens skattereform er fuldt indfaset i 2023.

Omvendt vil der blot være knap 2.400 kr. om året til kassedamen. Det svarer til en skattelettelse på sølle 200 kr. om måneden.

Samtidig viser beregninger fra Skatteministeriet, at skattelettelsen udgør en større del af millionærens samlede indtægt, end det er tilfældet for kassedamen.

Helle har ingen kommentarer
Gennem sin spindoktor oplyser statsminister Helle Thorning-Schmidt, at hun ikke har nogen kommentarer til beregningerne fra Skatteministeriet, der viser, millionæren i høj grad nyder godt af hendes politik - trods løfterne om en millionærskat.

I stedet henviser spindoktoren til enten finansminister Bjarne Corydon (S) eller skatteminister Holger K. Nielsen (SF) for en kommentar.

I Finansministeriet er meldingen, at det må være op til Holger K. Nielsen at kommentere sagen, da beregningerne er foretaget i hans ministerium.

Ikke så slemt som under VK
I et skriftligt svar til Ekstra Bladet forsvarer skatteministeren bl.a. sig med, at millionæren fik en større skattelettelse under den tidligere borgelige regering:

’Mens millionæren i VK-regeringens skattereform fik en skattelettelse for hver en ekstra krone, som han tjente, så er det faktisk sådan, at der loft over den maksimale skattelettelse i 2012-skattereformen. Så i modsætning til under de borgerlige, så stiger skattelettelsen i regeringens reform ikke bare med indkomsten', lyder det fra Holger K. Nielsen.

Køb Ekstra Bladet i dag og læs meget mere:

- Det har Helle sagt om millionærskat og skattereformen

- Se hele regnestykket, der udstiller Helles løftebrud

- Enhedslisten er rasende: Du fører rigmandspolitik, Helle

- Se mere af Holger K.s forklaring

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen