Persondata politik
Dansk politik

S om homorygte: Det har kostet for Helle og familien

Socialdemokraternes Ole Hækkerup mener, at det er beskæmmende, at Troels Lund Poulsen angiveligt har fortalt, at Stephen Kinnock er homoseksuel

  • Helle Thorning-Schmidt og familien til OL i London (Foto: Jens Dresling / Polfoto)
Helle Thorning-Schmidt og familien til OL i London (Foto: Jens Dresling / Polfoto)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Peter Arnfeldt har i dagens afhøring i Skattekommissionen forklaret, at Troels Lund Poulsen fortalte ham, at Stephen Kinnock er homoseksuel. ekstrabladet.dk har forsøgt at få en kommentar fra Helle Thorning-Schmidt, men hendes særlige rådgiver henviser til Socialdemokraternes Ole Hækkerup, der udtaler sig i forbindelse med skattesagen.

FØLG SAGEN LIVE HER

- Hvad siger du til, at Arnfeldt forklarer, at Troels Lund Poulsen fortalte ham, at Stephen Kinnock er homoseksuel?

- Vi må jo til bunds i det her - og det er jo det, der er kommissionens opgave. Vi ved jo ikke, hvad der er rigtigt. Der mangler vi stadig at høre de sidste. Så kan man spørge sig selv: Hvis det nu er rigtigt - så synes jeg sådan set, at det er beskæmmet, siger Ole Hækkerup

- Hvorfor?

- Hvis det er rigtigt, så betyder det, at der kommer nogle omkostninger for Helle og hendes familie, der er udover, hvad der er rimeligt i politik.

- Hvis det er rigtigt, hvad synes du så om, at det bliver viderebragt af en minister?

- Der tror jeg, at vi skal vente og hører hans egen forklaring. Det er vigtigt at finde ud af, fordi der er nogle omkostninger her, der ikke burde være i politik. Derfor bliver det godt at komme til bunds i, hvad der i virkeligheden er sket.

Hos Venstres presseafdeling melder man, at Troels Lund Poulsen ikke har nogen kommentarer til sagen, før han selv har vidnet senere på måneden. Her er det den politiske ordfører Ellen Trane Nørby, der kommenterer sagen:

- Jeg kommenterer ikke på delelementer eller høringsudsagn i den her proces. Det har jeg ikke gjort hele vejen igennem - og det kommer jeg heller ikke til. Der er en skattekommission, der er i gang med at arbejde, og jeg har fuld tiltro til, at de når rundt om alle sager og kommer til bunds i sagen, siger Ellen Trane Nørby til ekstrabladet.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik