Dansk politik

Naser og Paula i Facebook-krig: 'Du tiggede og bad om Ny Alliance-kreds'

Der er udbrudt sand Facebook-krig mellem de tidligere konservative politikere Naser Khader og Paula Larrain

  • Paula Larrain og Naser Khader er gået i flæsket på hinanden på Facebook. (Foto: Thomas Willmann og Tariq Mikkel Khan)
Paula Larrain og Naser Khader er gået i flæsket på hinanden på Facebook. (Foto: Thomas Willmann og Tariq Mikkel Khan)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

En uenighed om, hvorvidt folketingspolitikere skal fordømme Henrik Qvortrup for ikke at stille op i programmet 'Hængt ud på forsiden' har udviklet sig til ondt blod mellem de tidligere konservative politikere, Naser Khader og Paula Larrain.

Khader skriver i dag på sin Facebook-profil, at han 'vil vædde 3 flasker vin på, at der ikke kommer nogen 'synes om' fra nogen folketingspolitiker til denne tråd - som der heller ikke har været til de to tidligere tråde om samme emne. De tør ikke. De er bange for at gøre sig uvenner med Henrik Qvortrup.'

Læs Også:

Se også: Naser Khader skal være stand-up komiker

Til det svarer Paula Larrain i en kommentar, at det er noget 'pjat', da hun 'et utal af gange' har kritiseret Qvortrup.

Herefter tager debatten en dramatisk drejning, da Naser Khader hævder, at Paula Larrain har kaldt Qvortrup for et svin (hvilket Khader også selv har gjort) under et foredrag i Aarhus.

Paula Larrain kan dog ifølge sig selv ikke erindre at have brugt det udtryk om Qvortrup og beder i stedet Khader om 'at komme videre og kigge lidt indad.'

Læs Også:

Se også: Naser Khader forlader dansk politik

Kommentarerne fra den tidligere DR-vært falder imidlertid i knap så god jord hos Naser Khader, der går i flæsket på Paula Larrain og hævder, at den kendte journalist har tigget om politisk indflydelse hos Khader:

'Nå, det har du fortrængt? Det var hos Confex i Århus, hvor du foran 2-300 vidner kaldte Qvortrup for svin. Og det kan jeg dokumentere! Og hvorfor skal jeg sige undskyld? Fordi du ikke fik en sikker kreds i Ny Alliance, som du tiggede og bad mig om? Og det kan jeg også dokumentere! I øvrigt er jeg kommet meget videre. Men det vil være på sin plads nu at Qvortrup enten forsvarer sine påstande eller beklager dem.'

OPDATERET:

Hvorfor forsvarsadvokat?
Overfor ekstrabladet.dk vil Naser Khader, der i dag bl.a. arbejder i en amerikansk tænketank, ikke uddybe, hvordan Paula Larrain tiggede og bad om at komme med i Ny Alliance-folden.

- Nej, jeg vil ikke uddybe det udover, hvad jeg allerede har skrevet på Facebook. Men jeg forstår ikke, hvorfor Paula nu skal være forsvarsadvokat for Henrik Qvortrup, når hun tidligere har været så kritisk over for ham, siger Naser Khader til ekstrabladet.dk

- Jeg glæder mig til at høre hendes næste svar på mine kommentarer, men jeg tror, hun er færdig nu, siger Khader.

ekstrabladet.dk arbejder fortsat på at få en kommentar fra Paula Larrain.

Du kan læse hele Facebook-tråden HER.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik