Engell: Flere års krig venter i SF

Hvad enten det bliver Annette Vilhelmsen eller Astrid Krag som ny formand i SF, så venter der hårde interne kampe de kommende år, vurderer politisk kommentator Hans Engell

  • - Jeg må sige, at uanset hvem der vinder, så kommer der en hård intern kamp de kommende år i SF, vurderer Hans Engell  (Foto: Kristian Linnemann)
- Jeg må sige, at uanset hvem der vinder, så kommer der en hård intern kamp de kommende år i SF, vurderer Hans Engell (Foto: Kristian Linnemann)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Med under en uge til afgørelsen på formandsvalget i SF er Annette Vilhelmsen udråbt til den store favorit foran modkandidaten Astrid Krag. Begge kandidater har gennem hele formandsvalgkampen opfordret til en venlig tone, men den er gang på gang blevet brudt af skiftevis de unge og grønne på den ene side og de ældre og røde på den anden side.

Og uanset hvem der løber med titlen som SF’s nye formand på lørdag, så vil krigen fortsætte, vurderer Ekstra Bladet politisk kommentator, Hans Engell.

- Jeg må sige, at uanset hvem der vinder, så kommer der en hård intern kamp de kommende år. Det står allerede nu tydeligt, at den røde og grønne linje, der har ligget i krig før, de er i krig igen. Ingen har tænkt sig at overgive sig. Det er der ikke lagt op til, siger Hans Engell og uddyber:

- Situationen er den, at den grønne linje har de fleste unge. Det er Thor Möger, Astrid Krag, Jesper Petersen osv. De vil have indflydelse og ministerposter, mens de gamle og røde, som blandt andet er Holger K, vil have SF hjem i hængekøjen. Men med al respekt for Holger K, så er der altså mere fremtid i de grønne. De er 30+, mens de røde ligger på de 50-60 år.

Høj pris for grydeklar
Derfor skal SF’s kommende formand virkelig gå på listetæer, når der skal laves ministerrokader og indgåes forlig efter formandsvalget for ikke at gøre konflikten værre, forklarer Hans Engell.

- Når valget er overstået, så venter en farlig periode for SF. Der vil være et stort mindretal og et mindre flertal. Hvis ikke man samarbejder, så giver det endnu flere års krig. Især hvis SF vender hjem til hængekøjen, for der er folk i SF, der mener, at partiet har betalt en høj pris for at gøre sig regerings-grydeklar, og den skal ikke være betalt forgæves, siger han.

SF går solo senere
På trods af at Annette Vilhelmsen er udråbt som favorit i medierne, så mener Hans Engell, at det er for tidligt at tale om en vinder, da mange SF’ere ikke har lagt sig fast endnu. Men skulle det blive Annette Vilhelmsen, så er hun højest sandsynligt forsigtig med de store ændringer inden næste valg, vurderer Hans Engell.

- Jeg har lagt mærke til, at hun tydeligt understreger, at skillelinje går ved næste valg. Hun har en strategi, at frem til næste valgkamp holder SF sig i skindet, men under næste valgkamp kommer hun med store markeringer og ændringer. Her placerer de sig formentligt, så det er svært at forblive i regeringen. Det er hendes taktik. Hun går efter at tage den på regeringsgrundlaget indtil, og så går SF solo. Og hvis der fortsat er rødt flertal, så skal de andre til at bøje sig for at få SF i regeringen eller som støtte, og er der blåt flertal, så kan det jo gøre lige meget, siger han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik