Persondata politik

Helle fik 19 chancer til at rette misforståelser

Statsminister kunne 19 gange have rettet misforståelsen om, at Henrik Sass Larsen ikke blev sikkerhedsgodkendt

  • Helle Thorning-Schmidt havde masser af muligheder for at rette fejlen
Helle Thorning-Schmidt havde masser af muligheder for at rette fejlen
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Hele 19 gange har statsminister Helle Thorning-Schmidt haft mulighed for at rette det, som hun nu kalder en kæmpe misforståelse - nemlig at det var en manglende sikkerhedsgodkendelse, der gjorde, at hendes tro væbner Henrik Sass Larsen ikke blev minister. I et samråd forrige mandag gentog hun gang på gang, at det var en misforståelse, der havde spredt sig blandt journalister og Folketingets politikere. Ministre skal nemlig slet ikke sikkerhedsgodkendes.

LÆS:

Se også: Sass-sagen: Thorning selv skyld i misforståelser

Men i et helt år har Helle Thorning-Schmidt absolut intet gjort for at rette op på det hun i dag kalder en misforståelse. Ekstra Bladet har gennemgået de mundtlige- og skriftlige spørgsmål, som Folketingets politikere har stillet til statsministeren gennem det seneste år i sagen - og 19 af spørgsmålene indeholder ordet ’sikkerhedsgodkendelse.’ Men ikke en eneste gang retter statsministeren og fortæller, at der ikke er tale om en ’sikkerhedsgodkendelse.’ Enten lader hun helt være med at svare på spørgsmålet - eller også svarer hun igen uden at rette spørgeren.

LÆS:

Se også: Thorning: Her er misforståelserne i Sass-sagen

Den 17. oktober 2011 stiller Venstres Inger Støjberg følgende spørgsmål til statsministeren:

’Hvornår blev statsministeren første gang gjort bekendt med, at der var problemer forbundet med sikkerhedsgodkendelsen af Henrik Sass Larsen?’

Ugen efter kommer der svar fra Helle Thorning-Schmidt, der vælger ikke at rette fejlen - men i stedet undgår at svare:

’Jeg vil af principielle årsager ikke udtale mig om de nærmere omstændigheder omkring den pågældende sag.’

Bruger selv ordet
Onsdag skrev Ekstra Bladet historien om, at Helle Thorning-Schmidt selv brugte ordet ’sikkerhedsgodkendelse’ - og nu viser det sig, at hun også gjorde det i Folketingssalen:

LÆS:

Se også: Thorning: Kun jeg udpeger ministre

’Det er jo ganske enkelt ikke korrekt, at jeg under det pågældende interview med TV 2 News den 29. september skulle have sagt, at min første orientering om, at hr. Henrik Sass Larsen ikke kunne sikkerhedsgodkendes af PET, skulle være kommet fra hr. Henrik Sass Larsen selv,’ svarede Helle Thorning-Schmidt på et spørgsmål fra Inger Støjberg.

LÆS:

Se også: Sass-sagen: Nu klapper Helle i

Statsministeren forklarede efter samrådet pressen, at hun fortalte om sagen for at rydde misforståelserne af vejen - siden er hun klappet i. Sidste tirsdag ville hun ikke forklare, hvorfor hun selv kaldte det ’sikkerhedsgodkendelse’ og hendes særlige rådgiver, Thomas Juul-Dam melder, at hun ikke har nogen kommentar til, at hun ikke har rettet fejlen, selv om hun har haft 19 muligheder for det.?

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik