Mange SF'ere har overvejet at melde sig ud

Næsten halvdelen af partiets medlemmer har gået med tanker om at sige farvel til SF, viser undersøgelse

1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Samtidig med at Astrid Krag og Annette Vilhelmsen har indledt slutspurten i formandsvalget i SF, så afslører en ny undersøgelse en udbredt fremmedgørelse, frustration og utilfredshed med topstyringen blandt partiets medlemmer.

43 procent af SF's medlemmer har inden for det seneste år overvejet at melde sig ud af partiet, mens de tilsvarende tal for Socialdemokraterne og Konservative - som også har oplevet vælgerflugt - kun er henholdsvis 21 og 29 procent.

Samlet har 20 procent af alle partiers medlemmer overvejet at opgive partibogen inden for det seneste år, skriver Information.

- SF's medlemmer er faktisk ikke splittet specielt meget, hverken når det drejer sig om økonomiske og værdimæssige spørgsmål, siger lektor Karina Kosiara-Pedersen fra Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

- Men de reagerer mod partitoppen, fordi de er blevet holdt uden for i så lang tid. Og fordi det måske er lidt hårdt at finde ud af, hvad det koster at være i regering, tilføjer hun.

SF-medlemmerne er ikke blot 'lidt pigesure' over at være blevet holdt udenfor, lyder det fra Karina Kosiara-Pedersen.

- Spørgsmålet er, om partitoppen respekterer den kultur, som der har været i partiet. Medlemmerne havde forventet noget mere inddragelse, siger hun.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik