Persondata politik

Ledende SF'er angriber Villy: For dumt!

Medlem af SF's landsledelse bryder sig ikke om, at Villy Søvndal nu blander sig i partiets formandsvalgkamp

  • Medlem af SF's landsledelse er ikke tilfreds med, at Villy Søvndal blander sig i partiets formandsvalgkamp (foto: Tariq Mikkel Khan)
Medlem af SF's landsledelse er ikke tilfreds med, at Villy Søvndal blander sig i partiets formandsvalgkamp (foto: Tariq Mikkel Khan)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Villy Søvndal skal holde sig langt væk fra at blande sig i formandsvalgkampen i SF.

Sådan lyder medlem af SF's landsledelse Poul Overlund-Sørensens reaktion på den afgående formands melding i går aftes på Facebook.

'Med min erfaring som formand for et regeringsparti vil jeg stilfærdigt understrege, at man ikke både kan udfordre regeringsgrundlaget og samtidig være en del af et regeringssamarbejde', skrev Søvndal bl.a.

Læs:

Se også: Søvndal: SF-kritik gavner højrefløjen

Poul Overlund-Sørensen vælger at sammenligne situationen med en landmand, der overdrager gården til sin søn.

- Den kloge gamle far siger her, at han ikke blander sig i driften fremover - nu skal de unge selv have lov til at bestemme.

- Ud over at Villy ikke ville blande sig i, hvem der skulle overtage gården, så synes jeg også, det ville være klogt, hvis han ikke blandede sig i driften fremover. Det skal han i stedet overlade til de nye, der skal rejse SF, siger Poul Overlund-Sørensen til ekstrabladet.dk.

Vrede på Facebook
Han henviser til, at Villy Søvndal har slået fast, at han ikke vil blande sig i hvem af Annette Vilhelmsen eller Astrid Krag, der skal overtage formandsposten. Den udmelding mener Poul Overlund-Sørensen nu klinger noget hult.

- Formelt set har han ret i, at han ikke blander sig. Men indirekte tillægger han Annette synspunkter, hun ikke har. Hun har været klart ude og markere, at hun står ved de aftaler, der er indgået, siger Poul Overlund-Sørensen, der hører til blandt Annette Vilhelmsens støtter.

Det er ikke kun i SF's landsledelse, at Søvndals udmelding har skabt vrede. På hans Facebook-profil udtrykker mange også deres utilfredshed.

'Lad nu folket stemme - dit hykleri er uudholdeligt,' lyder det eksempelvis fra Johannes S. Andersen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik