Persondata politik

Bødskov har et standpunkt, til han tager et nyt

Justitsminister Morten Bødskov skrev i 2005 under på, at det ville være ”en krænkelse af grundloven”, hvis Fogh-regeringen lukkede det kurdiske ROJ-TV. I dag vil han selv lukke det

  • (Foto: Jens Dresling)
« Forrige
(Foto: Jens Dresling)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Af Alexander Sokoler

'En lukning af ROJ-TV vil ikke bare være et angreb på millioner af kurderes ret til at modtage den TV-kanal de måtte ønske, men også et en krænkelse af den grundlovssikrede ytringsfrihed.'

Det skrev Morten Bødskov under på tilbage i 2005. Dengang Anders Fogh var statsminister. Og dengang Morten Bødskov bare var almindeligt folketingsmedlem.

I dag er han justitsminister. Og i dag står han i spidsen for et lovforslag, som skal gøre det ulovligt for tv-stationer som ROJ-TV at sende fra Danmark.

Europaordfører for Enhedslisten, Nikolaj Villumsen, er dybt forundret over ministeren.

- Jeg synes, det er vildt dobbeltmoralsk. Jeg forstår overhovedet ikke hvorfor Morten Bødskov vil lukke ROJ-TV. Situationen i Tyrkiet er kun blevet værre.

Nikolaj Villumsen henviser til, at i den periode, hvor Morten Bødskov har ændret mening, er Tyrkiet raslet ned på ranglisten over landenes pressefrihed. I 2007 var Tyrkiet nummer 98. I dag er landet nummer 148. Tyrkiet er altså blevet overhalet af 50 andre lande og ligger nu under bl.a. Rusland. Opgørelsen laves af Journalister Uden Grænser.

- Der sidder i øjeblikket over 100 journalister fængslet i Tyrkiet. Det er ikke holdbart. Det virker som om, at regeringen ligger under for et tyrkisk pres, siger Nikolaj Villumsen.

Morten Bødskov ønsker ikke selv at udtale sig til eb.dk. Hans kommunikationschef har givet følgende skriftlige kommentar fra Morten Bødskov:

- Min underskrift fra dengang er et udtryk for, at jeg har dyb respekt for ytringsfriheden, som ifølge grundloven altid sker under ansvar for de danske domstole. Det mente jeg dengang, og det mener jeg i dag. Det lovforslag, som regeringen har sendt i høring, handler ikke om at lukke ROJ-tv. Det handler om at lukke et hul i lovgivningen som et led i vores værn mod terror.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik