Persondata politik

Turunen efter kritik-storm: Jeg ville jo bare...

Emilie Turunen holder fast i sin kritik af Vilhelmsen, men fortryder, at hun nævnte navne

  • Emilie Turunen holder fast i kritikken (Foto: Jesper Stormly Hansen / Polfoto)
Emilie Turunen holder fast i kritikken (Foto: Jesper Stormly Hansen / Polfoto)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Krigen er for alvor brudt ud i SF, efter partiets medlem af Europaparlamentet Emilie Turunen gik i kamp mod Annette Vilhelmsen i Politiken. Angrebet har fået flere af partiets medlemmer - her i blandt tidligere formand Holger K. Nielsen - til at gå storme mod Turunen. De mener nemlig, at kritikken er uacceptabel.

LÆS:

Se også: Holger K er vred: Jeg støtter Vilhelmsen

Selv er Emilie Turunen langt fra enig:

- Du har fået meget kritik..

- Og støtte. Der er altså mange, der bakker mig op, afbryder Emilie Turunen.

- Men hvad siger du til kritikken?

- Jeg synes, kritikken er overdrevet. Jeg har jo bare forsøgt at rejse en politisk debat, som jeg synes er legitim: Hvordan vil Annette forene det at være i regering med nogle af de meget, meget, meget kritiske kræfter, som er bag hende?

Meget af kritikken fra Holger K. Nielsen går på, at Emilie Turunen kritiserer medlem af landsledelsen Poul Overlund, der er stiller for Annette Vilhelmsen.

LÆS:

Se også: SF-kandidat: Kritikere skal stå skoleret

- Poul Overlund er medlem af SF - har han ikke lov til at være kritisk og være stiller for Annette Vilhelmsen, uden at det skal modtage kritik?

- Selvfølgelig, har han det. Selvfølgelig. Det har alle ret til. Jeg ville bare gerne høre Annettes bud på, hvordan hun vil forene det - og det har jeg stadig ikke fået svar på. Annette og Holger har valgt at blive meget sure, men jeg ønskede mig egentlig, at de ville have givet mig nogle svar på, hvordan det her projekt skal se ud, og hvordan skal vi kunne rumme nogle af de, efter min mening, urealistiske forventninger til, hvad man kan i en regering, siger Emilie Turunen og tilføjer:

- Poul Overlund har været en hård kritiker af vores reformer og også af nogle af vores ministre. Han har fyret vores skatteminister i pressen. Men det her er ikke et personangreb, det er politisk debat om vores partis fremtid.

- Det mener Vilhelmsen ikke, at det er. Hun mener, at det fjerner fokus fra det som det egentlig handler om - at få en ny formand.

- Jamen, jeg har lyttet til deres debatter, og synes ikke, jeg har fået svar. Når hun får spørgsmålet, har hun afvist det med, at det er spin.

- Hvis det er det, du gerne vil have svar på. Hvorfor går du så i angreb på Poul Overlund?

- Det er ikke et angreb mod Poul Overlund, men jeg blev spurgt, om hvem jeg mener, når der er nogle mennesker bag Annette Vilhelmsen, som vil noget helt andet. Jeg bruger Poul som et eksempel på en, der konsekvent har været meget, meget kritisk. Jeg nævnte også Åge Frandsen, men jeg kunne også nævne en række andre, men der er ikke grund til at gå videre med navnelegen.

- Så man må ikke være kritisk?

- Jo, jeg går ind for, at der er en meget åben, fri, ærlig og kritisk debat internt i vores parti. Men jeg har observeret de sidste par år, at der er nogle mennesker, der har været svære at tilfredsstille uanset, hvad vi nærmest har foretaget os. De personer har kastet deres kræfter ind i Annettes valgkamp, siger hun og tilføjer:

- Men det kunne godt være, at jeg ikke skulle have nævnt nogle navne, at det er det, der har forplumret debatten. Men jeg står indefor, hvad jeg har sagt.

Kritikken får langt fra Emilie Turunen til at trække sine socialistiske følehorn til sig:

- Jeg vil gerne spille den tilbage og sige: I stedet for at afvise det som spin - og blive sure på mig, så kunne man jo prøve at gå ind i det og prøve at give nogle svar.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik