Thorning må stå på mål for forhadt dagpengeaftale

Socialdemokraternes leder får hug fra sine egne, når det gælder dagpenge-debatten og skatteaftalen

  • Foto: René Schütze
Foto: René Schütze
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Den afkortede dagpengeperiode blev ikke helt uventet det absolut varmeste tema under fredagens debat på Socialdemokraternes kongres i Aalborg.

Og statsminister Helle Thorning-Schmidt måtte på talerstolen for at forsvare sig mod mod kritikken.

- Socialdemokraterne støttede ikke aftalen mellem VK-regeringen, De Radikale og Dansk Folkeparti om at halvere dagpengeperioden i 2010. Men 60 procent af den danske befolkning stemte på partier, som forkortede dagpengeperioden, forklarede Helle Thorning.

Debatten om den udskældte aftale, der halverer dagpengeperioden fra fire til to år, blev sat i gang af LO's formand, Harald Børsting.

- Jeg vil gerne sige det meget klart. Den beslutning, som blev truffet for to år siden om at forringe dagpengene, var forkert. Den kom på et forkert tidspunkt og på et forkert grundlag, som ikke holder, siger Harald Børsting.

LO-formanden fik opbakning fra flere af de delegerede, der kritiserer Socialdemokraterne for at ramme ledige og andre folk på overførsler dobbelt.

Først ved at undlade at forlænge overgangsperioden for de ledige, der fra nytår falder ud af dagpengesystemet, og dernæst skattereformen, der betyder, at kontanthjælpen bliver udhulet.

- Man ændrer ikke dagpengereformen, men ønsker at folk skal søge job, som ikke findes, lød det blandt andet fra Finn Østergaard, Haderslev, der samtidig efterlyste gamle socialdemokratiske værdier.

- Partiets sjæl findes ikke på Christiansborg. Giv mig trygheden tilbage. Lad mig mærke motorolien, lad mig høre Auken.

Samme opfordring kom fra Birthe Dahl Mogensen, der mener, at partiet hellere skal kere sig om almindelige danskeres hverdagsproblemer fremfor at bekymre sig så meget om fremtidens arbejdsudbud.

- Jeg savner mere hverdagssocialisme i Socialdemokratiet. Jeg savner, at partiet kommer ned fra helikopterperspektivet, sagde Birthe Dahl Mogensen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik