Arnfeldt: Troels Lund gav B.T.-notat til Loft

Det var ministeren selv og ikke Peter Arnfeldt, der gav notat om Kinnocks skattepligt til Peter Loft i skatteministeriet

  • Det var Troels Lund Poulsen, der gav BT-notatet til Peter Loft (Foto: Henning Hjorth)
Det var Troels Lund Poulsen, der gav BT-notatet til Peter Loft (Foto: Henning Hjorth)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Det var skatteminister Troels Lund Poulsen selv, der overleverede det mest centrale notat i skattesagen direkte til den nu detroniserede departementschef Peter Loft tilbage i 2010. En af de hidtidige teorier – at det vart Troels Lund Poulsens spindoktor, Peter Arnfeldt, der gav notatet til Loft - falder dermed til jorden.

LÆS:

Se også: Arnfeldt: Overrasket over sigtelse

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger var det skatteministeren selv der ønskede, at Peter Loft blev bekendt med indholdet af det famøse notat, hvor der spekuleres i, hvorvidt Stephen Kinnock er skattepligtig i Danmark. Notatet var i øvrigt faktuelt forkert.

LÆS:

Se også: Peter Arnfeldt sigtes for lækage

Peter Arnfeldt afviste også selv i går at have overleveret notatet til Peter Loft.

- Det må have været Lund. For jeg gjorde det ikke, sagde Arnfeldt bl.a. til Berlingske, hvor han også afviste, at han og Troels Lund så det kontroversielle notat som politisk pression for at påvirke afgørelsen på Kinnocks skattesag. Der var udelukkende tale om ’presseberedskab’, lyder forklaringen fra Arnfeldt.

LÆS:

Se også: Politiet har ikke afhørt BT om skattelæk

Ekstra Bladet konfronterede i går Troels Lund Poulsen med oplysningerne. Men den tidligere skatteminister var noget fåmælt.

- Jeg har ingen kommentarer. Men du kan se, hvad jeg sagde til pressen d. 2. december sidste år, var de eneste ord fra Lund Poulsen.

Dengang måtte Troels Lund tage orlov fra Folketinget, da hans rolle i sagen skulle undersøges af skattesagskommissionen. Han afviste blankt, at Venstre skulle have noget at gøre med udformningen af notatet, men nævnte dengang ikke yderligere om, hvem der gav notatet videre til Peter Loft.

I går kom det i øvrigt frem i et højst opsigtsvækkende interview med Peter Loft i Berlingske, at notatet ikke stammede fra Venstres pressetjeneste. I stedet mener Peter Loft nu, at notatet efter alt at dømme kommer fra dagbladet BT.

LÆS:

Se også: Her er mailen til Arnfeldt om Helles økonomi

Forskningschef i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, finder det stærkt opsigtsvækkende, at ’vi nu er kommet det sande forløb så meget tættere.’

- Jeg finder det meget opsigtsvækkende, at ingen har bidt mærke i, at Troels Lund selv gav notatet videre, før nu. Problemet er jo, at skatteministeren ikke må blande sig i sagsbehandlingen. Og selvom Troels Lund måske ikke har sagt noget, da han gav notatet til sin departementschef, så kan det alligevel have stor betydning for, om han ville påvirke sagens gang, siger Roger Buch.

- Det minder i stigende grad om Tamil-sagen, hvor der også blev analyseret meget på møder Ninn Hansen (justitsminister under Tamil-sagen red.). Ninn Hansen sagde jo ikke: Bryd loven. Det handlede om ansigtsudtryk og mimik, kropssprog. Det var med andre ord ikke lodrette, tjenestlige ordrer. Men man kunne ikke fejltolke det.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik