Persondata politik
Dansk politik

Ida Auken: Jeg skal ikke være SF-formand

Miljøministeren trækker sig fra formandskampen, før den officielt er skudt i gang

  • En af de to mest tippede kandidater til formandsposten i SF har besluttet sig for ikke at gå ind i kampen om at blive Villy Søvndals efterfølger. Den anden kandidat Astrid Krag har ikke klart afvist at kandidere til at blive ny SF-formand. (Foto: Jacob Ehrbahn)
En af de to mest tippede kandidater til formandsposten i SF har besluttet sig for ikke at gå ind i kampen om at blive Villy Søvndals efterfølger. Den anden kandidat Astrid Krag har ikke klart afvist at kandidere til at blive ny SF-formand. (Foto: Jacob Ehrbahn)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Det har miljøministeren her til morgen meddelt på sin Facebook-profil:

'Villy Søvndal har sagt det helt klart: SF skal have en formand, der kan samle partiet. Det er jeg enig i. Vi er et levende parti dannet af mange strømninger, ikke et parti bygget på modsætninger. Det er vigtigt, at vi får en god proces de næste uger og måneder, så SF'erne kan kende sig selv i vores parti og føler sig inddraget i beslutninger om partiets kommende retning.

I løbet af det sidste halvandet døgn har jeg gjort op med mig selv, at jeg ikke er kandidat. Jeg er glad for at være miljøminister. Det er et priviligeret arbejde, og miljøpolitikken er så vigtig for vores fælles fremtid, at den skal have fuld opmærksomhed. Jeg meddeler dette nu, så vi kan få fokus på de kandidater, der stiller op. Det fortjener vores parti', lyder det på folketingspolitikerens profil på det sociale netmødested.

Var ved at løbe ud af kontrol
Ifølge ekstrabladet.dk's oplysninger havde Ida Auken gerne ventet med at melde noget ud, til SF's landsledelse havde været samlet mandag aften.

Men som Ekstra Bladet beskriver i dag, har der fra flere sider i SF været et stort pres på Auken på det seneste. Derfor var det nødvendigt for Auken at slå sin stilling fast allerede i dag.

- Det var ved at løbe ud af en kontrol, som en centralt placeret kilde siger til ekstrabladet.dk.

Læs også:

Se også: Krig og kaos

Ida Auken befinder sig søndag på Grønland, og det har ikke været muligt for ekstrabladet.dk at få en kommentar fra hende.

Hvornår melder Krag sig?
Ida Auken og sundhedsminister Astrid Krag var blevet udråbt som de mest oplagte kandidater til at overtage Villy Søvndals plads i formandsstolen i SF.

Astrid Krag har ikke klart afvist, at hun stiller op. 'Jeg har ikke gjort min stilling klar,' skrev hun i fredag på sin Facebook-profil, efter at Villy Søvndal havde annonceret, at han træder tilbage som SF-formand.

Flere SF-kilder beretter dog om, at det blot er et spørgsmål om tid, før Astrid Krag melder ud, at hun går efter at blive Søvndals afløser.

Læs også:

Dansk politik 7. sep 2012 Se også: Astrid Krag: Jeg er ikke på vej i formandsstolen ogSe også: TV2: Astrid Krag vil være formand

Der var ellers lagt op til dødt løb imellem de to uofficielle formandskandidater. Ifølge en rundspørge, som Berlingske står bag, er Auken og Krag lige populære blandt lokalformænd og i partiets hovedbestyrelse.

Vælgerne foretrækker Auken
En meningsmåling viste dog lørdag, at et flertal af de vælgere, som stemte på SF ved valget i 2011, foretrækker Ida Auken som ny formand.

Berlingske havde spurgt 122 personer i partiets magtcirkler. 66 svarede på spørgsmålet om, hvem der er 'bedst egnet til at overtage formandsposten efter Villy Søvndal'.

Möger vil have Krag
Et lille flertal pegede på Astrid Krag, men hendes forspring til Ida Auken var kun på få personer.

Men som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, er der stærke kræfter i partiet, der foretrækker Astrid Krag som ny formand, så Thor Möger i kulissen kan styre skuden.

Læs også:

Se også: Hun er Mög-ungens marionetdukke ogSe også: Mögungen dolkede Villy i ryggen

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik