Ny finanslov: Ekstra bøder for 600 mio.

Regeringen forventer flere indtægter fra fart- og parkeringsbøder

En såkaldt 'stærekasse.' (Foto: Jens Dige/Polfoto)
En såkaldt 'stærekasse.' (Foto: Jens Dige/Polfoto)

I 2015 vil regeringens indtægter fra blandt andet fart- og parkeringsbøder vokse til 2,6 milliarder kroner.

Det er en stigning på 607,9 millioner kroner sammenlignet med i år. Det fremgår af regeringens finanslovsforslag, som officielt bliver præsenteret af finansminister Bjarne Corydon (S) tirsdag klokken 11.00, skriver Jyllands-Posten i dag.

De 2,6 milliarder dækker blandt andet over bøder, parkeringsafgifter, salg af pas, køreprøver og kørekort.

Se også: EU vil bekæmpe fartsyndere med lov

Automatiske bøder
Stigningen skyldes blandt andet, at 'den automatiske trafikkontrol' vil være fuldt indfaset i 2015.

Ifølge et skriftligt svar fra justitsminister Karen Hækkerup (S) til Venstres retsordfører Karsten Lauritzen forud for et samråd i juni, vil indtægterne alene fra den automatiske trafikkontrol stige fra 353 millioner kroner til 925 millioner kroner.

Samtidigt vil regeringen sammen med Enhedslisten indføre et princip om, at det ikke længere er føreren af bilen, men ejeren, der hæfter for fartbøder.

Se også: Nyt politiværktøj til borgere: Giv naboen en fartbøde

En af politiets fotovogne på Hirtshalsvej i Hjørring. (Foto: Polfoto/Ole Kjær)
En af politiets fotovogne på Hirtshalsvej i Hjørring. (Foto: Polfoto/Ole Kjær)

Nye fotovogne
Det er tidligere besluttet, at antallet af fotovogne skal firedobles fra 25 til 100 med den begrundelse, at det øger trafiksikkerheden, fordi de får bilister til at sætte farten ned.

De gamle fotovogne havde desuden et problem med billedkvaliteten. Ifølge bilistorganisationen FDM blev der i 2012 taget billeder af cirka 293.000 bilister, men 87.000 billeder måtte kasseres på grund af for dårlig kvalitet.

Se også: Nye fartkameraer tager skarpe billeder

Grundet et leverandørskifte er leveringen af de nye fotovogne forsinket, men de forventes at være klar i slutningen af 2014.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen