Venstre: Kønsopdelt undervisning i folkeskolen

Venstre vil have mere kønsopdelt undervisning i folkeskolen. 'Fantastisk trist udmelding', mener Özlem Cekic (SF)

Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann, vil have mere kønsopdelt undervisning, 'så der tages højde for både de superaktive drenge og de stille piger' (Foto: Thomas Lekfeldt)
Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann, vil have mere kønsopdelt undervisning, 'så der tages højde for både de superaktive drenge og de stille piger' (Foto: Thomas Lekfeldt)

Venstre mener, at man i højere grad skal satse på kønsopdelt undervisning, 'så der tages højde for både de superaktive drenge og de stille piger'. Det siger partiets folkeskoleordfører, Karen Ellemann, til Kommunen.

Undervisningsminister, Christine Antorini, slog ellers tidligere på året fast, at skolerne ikke må opdele klasserne på baggrund af køn, efter et par folkeskoler havde sneget sig til at udbyde enkelte fag 'kun for drenge' og 'kun for piger'. Men de regler er en forhindring, hedder det fra ordføren.

- De her rammer kan være en forhindring for progressive skoleledere, der ønsker at skabe en større dynamik i undervisningen. I øjeblikket kan man ikke lave fag, der er kønsopdelt over et helt skoleår, men man kan lave forsøg med opdelt undervisning i tre til fem måneder og så vurdere effekten af det, siger Ellemann til Kommunen.

Özlem tordner
Det er SF's ligestillingsordfører, Özlem Cekic, absolut ikke enig i.

- Det er en fantastisk trist udmelding. Det hører ingen steder hjemme, at vi skal til at dele folk op i køn. Selv Tyrkiet er gået væk fra det!, tordner hun til Ekstra Bladet.

Cekic er ikke modstander af at dele klasserne op i mere individuel undervisning. Kønnet skal bare ikke spille en rolle, mener hun.

- Hvorfor er det, at det er det, børnene har mellem benene, der afgør hvilken undervisning, de skal have? Det er det, jeg ikke forstår. Hvorfor er det altid pigerne, der er de stille, og drengene, der er de vilde? Det er da de mest mærkelige stereotyper at fastholde. Er Venstre virkelig ikke kommet videre med deres syn på ligestilling?, spørger hun.

Hvad mener du? Deltag i debatten på nationen! nedenfor.

1 af 3 SF's ligestillingsordfører, Özlem Cekic, er meget uenig i Venstres forslag (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 3 Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann, vil have mere kønsopdelt undervisning, 'så der tages højde for både de superaktive drenge og de stille piger' (Arkivfoto: POLFOTO)
3 af 3 Venstres folkeskoleordfører, Karen Ellemann, vil have mere kønsopdelt undervisning, 'så der tages højde for både de superaktive drenge og de stille piger' (Foto: Thomas Lekfeldt)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkidle
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen