Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Blå partier vrede over Støjbergs stop for asylstramninger

Både Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance vil skrue mere på politiske håndtag på asylområde

Efter vedtagelsen af en omstridt asyllov i Folketinget har integrations- og udlændingeminister Inger Støjberg (V) slået fast, at der ikke ligger flere stramninger på bordet.

Men det protesterer alle regeringens støttepartier i den borgerlige blok, skriver Jyllands-Posten torsdag.

- Vi kan ikke stoppe, for situationen på asylområdet er jo ikke under kontrol, siger Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, til avisen.

Han ser regeringens stop for yderligere tiltag som en reaktion på flere kritiske historier om Danmark i udenlandske medier.

Et flertal i Folketinget vedtog tirsdag en lov, der blandt andet betyder, at politiet kan beslaglægge asylansøgeres kontanter og værdigenstande. Yderligere skal en gruppe flygtninge nu vente tre år, før de kan få familiesammenføring.

Udlændingeminister Inger Støjberg fastslog i den forbindelse fra Folketingets talerstol, at "det her er umiddelbart regeringens svar på de udfordringer, vi står over for. Derfor ligger der ikke yderligere stramninger på bordet nu."

Tidligere har Støjberg ellers holdt alle døre åbne for at stramme politikken mere.

Ministerens udmelding møder også kritik hos De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader.

- Nu kommer foråret, vejret bliver bedre, og presset vokser igen. Så bliver vi nødt til at reagere. Der er stadig en række håndtag, vi kan tage fat i, siger han til Jyllands-Posten og tilføjer, at han vil have regeringen til at "udfordre konventionerne".

Ifølge Liberal Alliance er der også behov for at gøre mere for at undgå, at der kommer flere asylansøgere til landet. Det siger partiets gruppeformand, Simon Emil Ammitzbøll, til avisen.

Venstre ser dog ikke behov for flere stramninger. I stedet vil regeringen fokusere på forhandlinger med kommunerne og arbejdsmarkedets parter, der skal få flere flygtninge i arbejde, lyder det fra politisk ordfører Jakob Ellemann-Jensen.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Dansk Politik
Hent flere
Seneste Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen