Dansk politik

Blå støttepartier dumper Løkkes trepartsaftale

Hverken Dansk Folkeparti, Liberal Alliance eller De Konservative giver topkarakter til trepartsaftalen

  • Rasmus Jarlov
Rasmus Jarlov

Begejstringen for trepartsaftalen på integration er til at overse blandt Venstre-regeringens parlamentariske grundlag.

Således lyder der kritik fra både Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative, omend sidstnævnte også har et par pæne bemærkninger til statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) store prestigeprojekt med arbejdsmarkedets parter.

Aftalen løser overordnet set slet ikke problemerne med at få flygtninge i arbejde, lyder kritikken fra Liberal Alliances beskæftigelsesordfører, Joachim B. Olsen.

- Man skulle have taget fat på det helt strukturelle problem: At det er umuligt for mange indvandrere, specielt de nytilkomne, at komme i job med mindstelønninger på 110 kroner i timen, siger han.

- Der er simpelthen ikke nogen arbejdsgivere, der vil ansætte dem på ordinære vilkår, fordi man lider et tab. De er ikke 110 kroner i timen værd.

Samme toner lyder fra De Konservatives beskæftigelsesordfører, Rasmus Jarlov.

- Det grundlæggende problem er jo stadig, at de fleste flygtninge ikke er danske lønninger værd, siger han, men roser i samme åndedrag de nye såkaldte IGU-forløb, hvor flygtninge i to år kan komme i job til en elevløn på 50-120 kroner i timen.

- IGU er en udmærket idé, men der var også mere oplagte idéer i form af eksempelvis en reel indslusningsløn. Hvis de virkelig havde villet noget, havde de lavet en mere direkte indslusningsløn, siger Jarlov.

Regeringen har ikke udregnet en egentlig jobeffekt ved trepartsaftalen, men stiler selv efter at få hver anden flygtning i job. Det vil i Rasmus Jarlovs optik kræve flere tiltag - også selv om han ser fine takter i aftalen.

- Men det er en masse små ordninger, der indfører en masse mere bureaukrati, siger han.

Det er helt andre årsager, der får Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, til at stejle over aftalen. Den indfører med de toårige uddannelsesforløb med elevløn i hans optik "særbehandling af flygtninge og migranter".

- Et nyt lavtlønsarbejdsmarked er på vej. Og når de to år på lav løn er overstået, står dagpengesystemet klar, mens nye så kan blive ansat på den lave løn. Danskere kommer bag i boligkøen. Nu også i jobkøen, skriver han på Facebook.

Regeringen skal nu til at samle folketingsflertal til de initiativer i trepartsaftalen, som kræver ny lovgivning.

AFTALENS 32 PUNKTER

Trepartsaftalen rummer 32 initiativer, der skal sikre en bedre integrationsindsats og få flere flygtninge og familiesammenførte i arbejde.

Her er nogle af punkterne i aftalen:

* Integrationsstillinger (IGU): IGU kombinerer arbejde til elevløn med opkvalificering i et toårigt forløb.

* Krav om jobparathed: Kommunerne skal som udgangspunkt vurdere flygtninge som jobparate. Kun i særlige tilfælde skal de vurderes aktivitetsparate.

* En styrket virksomhedsservice: Kommunerne skal styrke deres virksomhedsopsøgende indsats og i langt højere grad samarbejde på tværs af kommunegrænser.

* Bonus: Virksomheder, der ansætter flygtninge, kan få op til 40.000 kr. i bonus, hvis flygtningen er ansat i to år.

* Bedre screening og mere ensartet screening af flygtninges kompetencer, der blandt andet skal indeholde uddybende oplysninger om sprog, uddannelse og erhvervserfaring.

* Flygtninge med et reelt jobtilbud boligplaceres som udgangspunkt i den kommune, hvor arbejdspladsen ligger.

* Kommunerne forpligtes til at tilbyde deltagere i integrationsprogrammet en tidlig og intensiv virksomhedsrettet indsats, der påbegyndes hurtigst muligt, efter kommunen har overtaget integrationsopgaven.

* Større virksomheder, der ansætter flygtninge og familiesammenførte enten

ordinært, i virksomhedspraktik, løntilskud eller andre oplæringsstillinger får mulighed for selv at organisere og etablere danskundervisningen på arbejdspladsen.

* Der udvikles et nyt landsdækkende jobrettet værktøj til kompetenceafklaring, der stilles til rådighed for landets kommuner. Værktøjet kan anvendes til alle uanset uddannelsesbaggrund og skal målrettes, så den peger i retning af ordinært job hurtigst muligt.

* Regeringen og arbejdsmarkedets parter vil drøfte, hvordan man i fællesskab

kan styrke vejledning om forskelsbehandlingslovens bestemmelser inden sommeren

2016.

Kilder: Beskæftigelsesministeriet og Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen