Corydon og Elbæks aftale: Skabte underskud på vaccinefabrik

Bjarne Corydon og Uffe Elbæk tog penge fra Statens Serum Institut og gav dem til Det Kongelige Teater

  • Bjarne Corydon og Uffe Elbæk indgik i 2011 en studehandel, der skabte et underskud på Statens Serum Instituts vaccine-fabrik, der den 17. januar i år blev overtaget af sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih og hans firma, Aljomaih Group. Fotos: Polfoto og privatfoto
Bjarne Corydon og Uffe Elbæk indgik i 2011 en studehandel, der skabte et underskud på Statens Serum Instituts vaccine-fabrik, der den 17. januar i år blev overtaget af sheik Abdulaziz Hamad Aljomaih og hans firma, Aljomaih Group. Fotos: Polfoto og privatfoto

Politikerne har gang på gang fremført, at salget af statens vaccineproduktion skyldtes blodrøde tal på bundlinjen.

Nu viser det sig, at det var en politisk aftale mellem tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) og daværende kulturminister og medlem af Det Radikale Venstre Uffe Elbæk, der var en af årsagerne til, at der kom underskud i statens vaccinefabrik.

Som Ekstra Bladet tidligere har skrevet, blev statens vaccineproduktion i januar overtaget af det saudiarabiske familiedynasti Aljomaih, der ifølge de amerikanske myndigheder har tråde til den radikale islamiske organisation Det Muslimske Broderskab. Prisen for fabrikken var 15 millioner kroner på trods af, at konsulenthuset PwC tidligere havde vurderet, at den burde ligge på op mod 285 mio. kr.

Vaccineproduktionen blev sat til salg i 2014, men fortrolige dokumenter i sagen og en granskning af forløbet afslører, at scenen blev sat flere år tidligere.

Skabte underskud
I slutningen af 2011 – kort tid efter at SRSF-regeringen kommer til magten – tager daværende finansminister Bjarne Corydon et forslag med til finanslovsforhandlingerne om, at staten fremover kun vil købe børnevacciner af Statens Serum Institut (SSI) til priser, der matcher de væsentligt lavere svenske priser.

Den manøvre betyder, at SSI fra 2012 til 2015 vil få 139 mio. kr. mindre i kassen – vel at mærke for at producere det samme som tidligere. Dermed skabes der et underskud i produktionen.

13 af millionerne går til forskningsreserven, mens Corydon laver en aftale med Uffe Elbæk om, at de resterende 126 af vaccine-millionerne skal øremærkes en ny flerårsaftale for Det Kongelige Teater.

abdulaziz-al-jomaih Samfund - 15. mar. 2017 OVERBLIK: Sådan forkæler Danmark sharia-sheiken

Finansloven for 2012 viser, hvordan millioner er blevet rykket fra Statens Serum Institut til Det Kongelige Teater. Finansloven for 2012 viser, hvordan millioner er blevet rykket fra Statens Serum Institut til Det Kongelige Teater.

Økonomi i vanskeligheder
Manøvren hører offentligheden dog intet om, da Uffe Elbæk 16. november 2011 blot melder ud i en pressemeddelelse:

- Jeg er glad for, at vi har opnået enighed om en god og ambitiøs aftale om Det Kongelige Teater for de næste fire år.

I fortrolige papirer Ekstra Bladet er i besiddelse af fremgår det, at Bjarne Corydon mindre end et år senere, 5 september 2012, sammen med regeringens magtfulde økonomiudvalg beslutter at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal se på et salg af vaccineproduktionen med hovedargumentet:

'Baggrunden var (...) at SSI’s økonomi er i vanskeligheder’.

Da aftalen om salget til Aljomaih blev indgået i sommer, sagde daværende sundhedsminister Sophie Løhde ligeledes:

- Nu kører virksomheden videre i privat regi, og det er set ud fra en økonomisk betragtning en god løsning for den danske stat, som slipper for et stort årligt underskud.

statens-serum-institut Dansk politik - 13. mar. 2017 Politiker om vaccine-salg: - Sindssyg dårlig handel 

Stine Brix (EL) var med bag aftalen om at overflytte penge fra Statens Serum Institut til Det Kongelige Teater. I dag mener hun, at det var startskuddet til salget af vaccine-produktionen. Foto: Polfoto Stine Brix (EL) var med bag aftalen om at overflytte penge fra Statens Serum Institut til Det Kongelige Teater. I dag mener hun, at det var startskuddet til salget af vaccine-produktionen. Foto: Polfoto

Bevidst manøvre
Enhedslistens Stine Brix var med til at indgå aftalen om at bruge vaccine-pengene til Det Kongelige Teater:

- Det blev på intet tidspunkt nævnt noget om salg i forbindelse med den aftale – ellers havde vi stemt nej.

- Men når man læser det med den viden, vi har nu, så har det nok været led i en manøvre, der skulle gøre det nemme at sælge vaccineproduktionen senere. Man bygger jo en argumentation op for et salg ved at flytte underskuddet ud i seruminstituttet, siger hun.

abdulaziz-al-jomaih Dansk politik - 13. mar. 2017 Hemmelige dokumenter afslører: Sharia-sheik fik 270 mio. kr. i rabat 

Aftalen om at tage penge fra vaccineproduktionen og give dem til Det Kongelige Teater endte med at blive bakket op af alle Folketingets partier. Og det er næppe nogen tilfældighed, at det blev skruet sådan sammen, mener Stine Brix i dag:

- Det sagtens have være helt bevidst. Man ville gerne forpligte alle partier om den her beslutning med Statens Serum Institut, og det gjorde man så ved at trække det over i Kulturministeriets forhandlinger om Det Kongelige Teater, som man vidste, alle partier ville indgå i, siger hun.

Også Dansk Folkeparti var med til at indgå aftalen om overflytningen af penge.

Alex Ahrendtsen (DF), der sad med ved forhandlingsbordet erkender, at aftalen i dag ser lidt mærkværdig ud:

- Men det stillede vi ikke spørgsmål ved dengang under finanslovsforhandlingerne. I sådanne situationer stoler man på, at det ministrene kommer med er i orden, og i det her tilfælde var det Uffe Elbæk og regeringen, der havde ansvaret for finansieringsforslagene, siger han.

Medarbejderne på Statens Serum Institut er langt fra tilfredse med, at politikerne har taget penge fra deres arbejdsplads og overført dem til Det Kongelige Teater. Foto: Linda Johansen Medarbejderne på Statens Serum Institut er langt fra tilfredse med, at politikerne har taget penge fra deres arbejdsplads og overført dem til Det Kongelige Teater. Foto: Linda Johansen

Klapper ikke i hænderne
På Statens Serum Institut klapper man ikke ligefrem i hænderne over, at penge, der er blevet sparet på vaccine-delen, er blevet trukket væk fra instituttet og i stedet gået til Det Kongelige Teater.

- Det undrer mig, at man fra politisk hold omdirigerer midlerne til, hvor der er et hul, eller hvor der er nogle, der råber højt. Hvad har Det Kongelige Teater at gøre med vaccine-produktionen? Det har jeg meget svært ved at se, og jeg synes, at det er en mærkelig måde at lukke huller på, siger tillidsrepræsentant Joan Hindsgaul-Nissen, der repræsenterer den gruppe af medarbejderne, der er organiseret under HK Stat.

Se også: Først røg Dong: Corydon bag salg af vaccinefabrik

Medarbejderne er generelt kede over at have mistet en stor gruppe kollegaer, der nu er frasolgt til saudiarabiske Aljomaih Group.

Og ifølge tillidsrepræsentanten lød startskuddet til salget allerede dengang, politikerne tvang vaccine-priserne ned.

- Processen begyndte flere år før selve salget, da instituttet blev pålagt fra politiske side at sætte priserne på vaccinerne ned. Og så behøver man ikke have den store matematiske studentereksamen for at regne ud, at så skaber man et underskud, siger hun.

Bjarne Corydon har tidligere via sin nye arbejdsplads, konsulenthuset McKinsey, oplyst, at han ikke ønsker at kommentere Ekstra Bladets artikler om salgsprocessen, da han ’med sit jobskifte ikke længere en del af den politiske scene’.

Skar til benet - og lidt til: Kunne ikke opnå svenske priser

I fire ud af fem år op til aftalen om at skære de danske vaccine-priser ned til svensk niveau var der overskud i driften på Statens Serum Instituts vaccine-produktion.

I slutningen af 2011 indgåes aftalen om at tvinge vaccine-priserne ned med 139 millioner kroner over fire år.

Herfra går det hurtigt ned ad bakke for vaccine-økonomien.

Prisbarberingen er med til allerede i 2012 at skabe et driftsunderskud på omkring syv millioner kroner i vaccineproduktionen. I de følgende år bliver underskuddet kun større.

Året forinden - altså i 2011 - var driftsresultatet på et par millioner kroner.

Svenske priser
Når politikerne valgte at sætte de danske vaccine-priser ned til svensk niveau, skyldtes det, at en analyse viste, at vores naboer i Sverige betalte væsentligt mindre end os, fordi de ikke selv producerede deres børnevacciner, men indkøbte dem på det private marked.

I fremtiden, besluttede den daværende SRSF-regering, skulle den danske statslige produktion ramme samme pris.

Fortrolige dokumenter, som Ekstra Bladet er kommet i besiddelse af, viser dog, at de svenske priser var de absolut laveste blandt vores nabolande. I eksempelvis både Tyskland og USA lignede priserne mere de danske, selvom de danske dog er de højeste.

Ikke muligt
Det har siden vist sig, at det for Danmark ikke har været muligt at opnå de svenske priser. Hverken på Statens Serum Instituts egen produktion eller ved indkøb på det private marked.

I en redegørelse fra december 2016 til Statsrevisorerne forklarer sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) - der for tiden er på barsel - at det ikke har været muligt at trimme produktion i en grad, der svarer til besparelsen.

Derudover skriver hun:

'Til Statsrevisorernes orientering kan det oplyses, at det i forbindelse med nedbrud i SSI's vaccineproduktion ikke har vist sig muligt at indkøbe vacciner til børnevaccinenationsprogrammet til priser svarende til svensk niveau.'

Uffe Elbæk, der i dag er formand for Alternativet, synes i dag, at aftalen ser mærkelig ud. – Men det var overhovedet ikke noget, jeg bed mærke i for at være helt ærlig, siger han til Ekstra Bladet. Foto: Polfoto Uffe Elbæk, der i dag er formand for Alternativet, synes i dag, at aftalen ser mærkelig ud. – Men det var overhovedet ikke noget, jeg bed mærke i for at være helt ærlig, siger han til Ekstra Bladet. Foto: Polfoto

Uffe Elbæk: 'Det bed jeg ikke mærke i'

Alternativets formand Uffe Elbæk var som daværende kulturminister og medlem af det radikale venstre med til at indgå aftalen i 2011, hvor man tog penge fra statens vaccineproduktion og gav til det Kongelige Teater.

- Jeg kan ikke huske, at det var noget, jeg bed mærke i.

- Men kan du forstå, hvis nogen i dag synes, at den aftale ser lidt mærkeligt ud?

- Ja, det kan jeg godt forstå, men det var overhovedet ikke noget, jeg bed mærke i for at være helt ærlig.

- Jeg sad jo som minister sammen med kulturordførerne og forhandlede en enighed igennem om, hvordan en 4-årsaftale om det kongelige teater skulle formuleres. På den måde er man jo ikke med nede i økonomien, og hvordan finansieringsmodellen er.

- Stine Brix mener i dag, at det kan have været helt bevidst at ligge forliget om det Kongelige Teater, som man vidste alle ville gå med til, sammen med vaccineproduktionen, så man også forpligtede alle partier om den beslutning?

- Det er i hvert fald ikke noget, jeg overhovedet har været bekendt med. Det var ikke noget vi snakkede om. Vores fokus var at strikke en 4-årige aftale sammen om det kongelige teater.

- Kan du forstå, det ser lidt mystisk ud i dag?

- Ja jeg bliver da overrasket, når du præsenterer det.

Vaccine-sagen

I september 2012 beslutter regeringens økonomiudvalg med tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) i spidsen at iværksætte en analyse med henblik på et salg af vaccineproduktionen på Statens Serum Institut.

I juni 2013 anbefaler konsulenthuset PwC et frasalg af vaccineproduktionen, og værdiansætter den til  op mod 285 mio. kroner.

I foråret 2014 beslutter regeringens økonomiudvalg at sætte vaccineproduktionen til salg. Det sker på baggrund af en anbefaling fra en arbejdsgruppe ledet af afdelingschef i finansministeriet Peter Brixen, der også var involveret i statens salg af DONG.

Valget af den saudiarabiske køber, Aljomaih Group, i 2016 er blevet støttet af et bredt politisk flertal. Prisen er 15 mio. kr.

Kun SF, Enhedslisten og Alternativet står uden for aftalen om at sælge.

I forbindelse med salget til 15 millioner kroner har den danske stat i de kommende 30 måneder forpligtet sig til at købe vacciner til børnevaccinations-programmet fra Aljomaih Groups datterselskab, AJ Vaccines, som nu står for vaccine-produktion på Statens Serum Instituts grund på Amager.

Ekstra Bladet har blandt andet afsløret, at fortrolige dokumenter fra de amerikanske myndigheder viser, at Aljomaih-gruppen via deres bank, Arcapita, har givet donationer til Det Muslimske Broderskab, som i flere lande er på terrorlisten.

Ekstra Bladet har også afsløret, at Aljomaihs nyoprettede danske selskab, AJ Vaccines, ultimativt er ejet af selskabet AJ Pharma Limited, der er registreret i det caribiske sol- og skatteparadis Cayman Islands.

Efter Ekstra Bladets afsløringer har Enhedslisten kaldt sundhedsministeren i samråd om sagen.

Læs resten af artiklerne i serien her:

Sharia-sheik køber statens vaccinefabrik 

Eksperter efter vaccinesalg til saudier: Frygter for sikkerheden

Islamisk dynasti bag dansk børne-vaccine: Så rabiat er sheikens sharia-præst

Solgte til saudiarabere: Nu skal minister forklare sig

Sharia-sheik gav 15 mio. for statens vaccinefabrik: Fejrer røverkøb med gallafest 

Joachim B. sagde ja til sharia-sheik

Solgte til sharia-sheik: Nu er statens vaccinefabrik i skattely 

Brugte 30 mio på at finde sharia-sheiken 

Sådan reddede politikerne vaccine-fabrik: Tog penge fra psykisk syge

Staten giver vild rabat: Sharia-sheiken sparer mindst 88 mio. kr. i husleje

Pengene vælter ud: Svinedyr rapport anbefalede vaccine-salg

Først røg Dong: Corydon bag salg af vaccinefabrik

DF'er klager over ministre i vaccine-sag: 'De vasker hænder'

Sundhedsminister erkender: Kendte ikke til sharia-sheikens rabiate præst

Hemmelige dokumenter afslører: Sharia-sheik fik 270 mio. kr. i rabat 

Se hemmelighederne: Skjult rapport afslører rabat til Sharia-sheiken

Politiker om vaccine-salg: - Sindssyg dårlig handel 

Minister efter Ekstra Bladets vaccine-afsløringer: Kom og se hemmelig rapport

OVERBLIK: Sådan forkæler Danmark sharia-sheiken 

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Dansk Politik
Hent flere
Seneste Nyheder
Hent flere