Danske topbosser i vild lønfest

Danske bestyrelsesformænd rager til sig, mens den almindelige arbejder stort set ikke stiger i løn

  • Ole Andersen
er tidligere blivet udnævnt som årets bestyrelsesformand i Norden for sin rolle i Chr. Hansen. Foto: Rune Aarestrup Pedersen
Ole Andersen er tidligere blivet udnævnt som årets bestyrelsesformand i Norden for sin rolle i Chr. Hansen. Foto: Rune Aarestrup Pedersen
1/2
Næste »

De grå eminencer, der sidder som bestyrelsesformænd og kontrollerer det danske erhvervsliv, har fået en gevaldig lønstigning siden 2010, skriver Børsen.

Helt præcist er de danske erhvervspinger steget fra gennemsnitligt 926.000 kroner til 1,4 millioner kroner siden 2010, hvilket svarer til en stigning på 60 procent ifølge en analyse foretaget af rekrutteringsbureauet Spencer Stuart, som Børsen har fået.

- Formandsjobbet er blevet markant mere tidskrævende og komplekst, og så har du et investormiljø, der stiller stadigt større krav til bestyrelserne. De ønsker formænd, der er fuldt dedikerede. Til gengæld er de villige til at betale mere for denne dedikation, siger Michael Vad, partner hos Spencer Stuart i Danmark, til Børsen.

Det nikker Ole Andersen, bestyrelsesformand for Danske Bank og et ikon inden for bestyrelser i de største danske selskaber, genkendende til.

- Jeg kan sagtens forstå, hvis en privat aktionær synes, at mit formandshonorar er højt. Men når tidsforbruget stiger markant, og der sættes væsentlige begrænsninger for andre hverv, så må honoraret også følge med op, siger Ole Andersen til Børsen.

Han steg i 2016 med 14 procent i løn for sit arbejde i Danske Bank til 2,4 millioner kroner.

Ifølge undersøgelsen ligger de danske bestyrelsesformænds gennemsnitlige aflønninger 40 procent over niveauet i Sverige, Finland og Norge.

Se også: Det glade vanvid: Topdirektøren tjener nu som 35 arbejdere

Direktør-lønninger går agurk
Lønnen til direktører i landets største virksomheder er også gået agurk og stukket helt af fra en almindelig arbejderløn.

En topdirektør i landets 20 mest handlede aktieselskaber får i dag 15 millioner kroner i løn om året i gennemsnit. Det svarer til 35 almindelige LO-arbejderes løn - godt 400.000 kr. inkl. pension og genetillæg.

I 1983 gik der kun syv arbejdere pr. topdirektør, for ti år siden var det 15 arbejdere til en chefløn, og i 2012 var tallet vokset til 27, viser beregninger fra LO.

Udviklingen svarer til, at direktørerne siden 2012 har fået en lønstigning på 33 procent, hvilket i gennemsnit betyder 300.000 kroner mere om måneden.

Til sammenligning er den gennemsnitlige løn for LO-arbejdere steget med 500 kroner om måneden eller blot 1,5 procent, oplyser LO.

'Det er ikke rimeligt'

Ekstra Bladet gik på gaden i juledagene for at høre det arbejdende folk, hvad de mener om chefernes store lønstigninger.

Eilif Ahm-Petersen, 39 år, lokomotivfører

 

- Det kommer vel an på, om de er deres løn værd. De sidder jo med kæmpe ansvar, og tusindvis af mennesker kan miste jobbet, hvis det går galt. De skal jo tiltrække de dygtige, og de hænger ikke på træerne.

- Alligevel har jeg lidt svært ved at se rimeligheden i den store stigning. Jeg ville gerne stige lige så meget, men det tror jeg ikke, at finansministeren vil gå med til, siger Eilif Ahm-Petersen.

Fie Ardal, 48 år, bartender og pædagogmedhjælper

 

- Hvis de er lønnen værd, så er det ok, men alle knokler jo, så jeg synes også, at folk på gulvet skal have mere i løn.

- Jeg tror, der er grådighed involveret. Mere vil have mere, og selvom det er virksomhederne der tilbyder lønnen, så siger cheferne jo ikke nej og giver til det de ansatte i stedet. siger Fie Ardal.

Ghasem Bagheri, 58 år, buschauffør

 

- Jeg synes ikke, det er rimeligt, at de er steget så meget. Det burde være samme stigning i procent til dem og os, siger buschaufføren Ghasem Bagheri.

Josefin Ivarsson, 18 år, ekspedient

 

- Det er mere rimeligt, hvis alle stiger lige meget. Det kan godt være, at de styrer en stor virksomhed som Mærsk, men alle knokler jo, så alle burde stige lige meget i løn, siger Josefin Ivarsson.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Dansk Politik
Hent flere
Seneste Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik