Demonstrant anholdt efter aktion under Løkkes tale

En demonstrant, der tirsdag afbrød statsministerens åbningstale i Folketinget, er blevet anholdt.

Københavns Politi har anholdt en demonstrant, der tirsdag afbrød statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) åbningstale i Folketinget.

Demonstranten bliver formentlig sigtet efter straffelovens paragraf 137 stk. 2 om at forstyrre en samling af Folketinget.

Det oplyser Tommy Keil, der er vicepolitiinspektør i Københavns Politi.

Demonstration skete i forbindelse med Folketingets åbning, hvor statsministeren traditionen tro holdt sin åbningstale.

Lars Løkke Rasmussens tale blev afbrudt i knap 30 sekunder, da demonstranten kastede papirer ned i Folketingssalen.

(Artiklen fortsætter efter papirerne, som demonstranten kastede ned.)

 

 

Vedkommende blev hurtigt eskorteret ud af Folketingssalen af en folketingsbetjent.

- Utilstedeligt, lød kommentaren fra Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), i forbindelse med demonstrantens aktion.

I straffelovens paragraf 137 stk. 2 lyder det, at 'den, der ved larm eller uorden forstyrrer offentlig samling af Folketinget' skal straffes.

Demonstranten var iført en hvid T-shirt med teksten "Åbn grænserne - Stop hetzen".

Se også: Hele Lars Løkkes åbningstale 2017

LIVE kommentering er afsluttet.

LIVE
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
1 af 2 Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder i dag åbningstale. Foto: Polfoto
2 af 2 Her ses den unge kvinde, som demonstrerede mod Lars Løkke og de andre politikere. Foto: Tariq Mikkel Khan.
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen