DF med gylle-garanti: Landbrugspakke forstørrer ikke din vandregning

Aarhus Kommune peger på kommende milliard-regning for vandforbrugere på grund af landbrugspakken, men det afviser DF

  • Foto: Jens Dresling.
Foto: Jens Dresling.

Kommuner og vandværker er ikke i tvivl om, at regningen fra forurenet drikkevand ender hos forbrugerne.

Men det afviser Dansk Folkeparti fuldstændigt. Finansordfører René Christensen forsikrer, at politikerne har taget højde for en ekstra regning.

- Alle de udgifter som er ved aftalen, skal betales indenfor aftalen, hvor vi allerede har afsat en milliard kroner. Jeg garanterer, at det ikke rammer vandforbrugerne, siger DF-ordføreren til Ekstra Bladet.

Se også: De Konservative forlanger en grønnere landbrugspakke

Aarhus Kommune skriver i et høringssvar til landsbrugspakken, at den kommer til at koste vandforbrugerne dyrt.

- Landbrugspakken giver landmændene ret til at forurene mere, og hvis denne forurening truer vores drikkevand, så skal vandforbrugerne betale landmændene erstatning for at forurene mindre.

- Og det kommer til at koste landets vandforbrugere et milliardbeløb, siger rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, Kristian Würtz (S) til DR Nyheder.

Se også: Vandværker: Nu bliver vandet dyrere

Landmændene har krav på erstatning på grund af det afgrødetab, de får, når de gøder mindre. Men derfor må de jo ikke forurene, siger DF.

- Landmændene har ret til at gøde mere, men de har jo ikke ret til at forurene drikkevandet, så derfor skal de lave kompenserende tiltag.

- Landmændene skal kompenseres, men det er ikke vandforbrugerne, som skal gøre det. Kompensationen kommer fra staten, men det er endnu ikke helt på plads fra 2019 og frem, siger René Christensen.

Garantien fra DF har fået Enhedslistens ordfører til tasterne på Twitter.

Se også: K kræver svar om millionregning til vandforbrugerne

Der står faktisk intet om erstatningerne i selve landbrugspakken, men dybt inde i den 26-sider lange tilhørende miljørapport kan man læse følgende:

'Planen vil kunne medføre øgede omkostninger for kommuner og vandforbrugere. Stigningen i vandprisen som følge af en udfasning af de reducerede gødningsnormer kan ikke fastsættes præcist.'

Aarhus kommune har i samarbejde med nogle af landets eksperter i nitratnedsivning, rådgivningsfirmaet Conterra, regnet ud, at kommunens vandforbrugere for at beskytte sit drikkevand i bedste fald skal betale landmændene 27,5 millioner kroner for at lade være med at gøde så meget, som landbrugspakken giver dem lov til.

Se også: Landbrugspakke koster vandforbrugere store summer

I værste fald bliver regningen for kommunens vandforbrugere 95 millioner kroner. Tallene er kommunens beregninger for, hvad det vil koste at give landmændene en engangserstatning for at gøde mindre i 25 år.

- Vi har pligt til at sørge for, at drikkevandet overholder nitratdirektivet og de gældende grænseværdier for nitrat, siger rådmand Kristian Würtz.

- Landbrugspakken skal allerede virke fra denne dyrkningssæson, så den øgede nitratmængde vil allerede om få måneder bevæge sig ned mod vores drikkevand. Så vi tror, det går meget værre, end regeringen forudsætter.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen