DF-profil til Løkkes væbner: 'Du er tøsefornærmet og mentalt afklædt'

Dansk Folkeparti trætte af de skarpe person-angreb fra Hernings magtfulde Venstre-borgmester Lars Krarup

Krarup får følgende karakteristik med på vejen fra Berth: Tøsefornærmet, indebrændt, bitter, ramt af brødnid, frustreret og mentalt afklædt. Foto: Jens Henrik Daugaard/Anita Graversen
Krarup får følgende karakteristik med på vejen fra Berth: Tøsefornærmet, indebrændt, bitter, ramt af brødnid, frustreret og mentalt afklædt. Foto: Jens Henrik Daugaard/Anita Graversen

Dansk Folkeparti giver nu svar på tiltale til Hernings borgmester Lars Krarup (V), som i weekenden langede hårdt ud efter flere DF-profiler i et interview med Fyens Stiftstidende.

I et læserbrev i Ekstra Bladet onsdag skriver DF's EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth, at Lars Krarup er tøsefornærmet, indebrændt og en bitter skikkelse, som oven i købet fremstår 'mentalt afklædt'.

Se også: Løkkes væbner sviner DF-toppen

Reaktionen kommer efter, at Krarup i skarpe vendinger anfægtede både moralen og menneskesynet hos fremtrædende medlemmer af DF - og samtidig lagde op til et køligere forhold mellem Venstre og Dansk Folkeparti.

Kenneth Kristensen Berth fik eksempelvis følgende ord med på vejen fra Herning-borgmesteren: – At skulle sidde og høre på, at man skal skyde efter bådflygtninge. Mennesker, der er i nød. Det er jo så virkelighedsfjernt.

Det har altså fået DF-ordføreren til tasterne med et læserbrev i Ekstra Bladet.

Indebrændt og bitter
'Lars Krarup er selvfølgelig i sin gode ret til at kritisere hvad som helst og hvem som helst - herunder naturligvis også Dansk Folkeparti og navngivne DF'ere, men Krarups kritik er båret af indebrændthed og bitterhed over politiskolesagen snarere end reelle politiske forhold', skriver Kenneth Kristensen Berth og fortsætter:

'Lars Krarup fremstår som en tøsefornærmet skikkelse, der i et forsøg på at få afløb for sin brødnid kanaliserer egne frustrationer over i et væld af negative tweets, opdateringer og senest et ulyksaligt interview, hvor Krarup fremstår mentalt afklædt'.

Se også: Herning-borgmester advarer mod Venstres kurs

Kenneth Kristensen Berth opfordrer i læserbrevet Lars Krarup til at komme videre oven på sagen om den nye politiskole, det ender i Vejle og ikke Herning.

'Den nye tøsefornærmede Krarup er ikke til at holde ud hverken for venner eller fjender!', slutter Kenneth Kristensen Berth.

Også DF-formand Kristian Thulesen Dahl har svaret på angrebet fra Lars Krarup. Dog i lidt mere humoristisk toneleje - og på Facebook.

Om Thulesen Dahl sagde Lars Krarup blandt andet i interviewet: – Jeg ved ikke, hvad det er med Thulesen Dahl og Herning ... Men må bare konstatere, at når det handler om Herning, er Thulesen Dahl ikke så venlig. Det må jeg jo på et tidspunkt også tage bestik af.

DF-formandens svar kom på Facebook, hvor Thulesen Dahl skamroser Herning og meddeler, at partiet netop har indgået en aftale om at lægge årsmøderne i byens kongrescenter indtil 2020.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen