DF til Løkke: Du kan få vores grænsestation

Da Schengen blev indført i 2001 købte Dansk Folkeparti en grænsestation i Sæd ved den dansk-tyske grænse. Nu kan regeringen få nøglerne tilbage

  • Dansk Folkeparti  købte den tidligere Grænsestation i Sæd, syd for Tønder. Den har de indrettet til grænsemuseum. Det er her Pia Kjærsgaard fik sig en svingom med daværende erhvervsordfører Poul Nødgaard. Foto: Find Clausen.
Dansk Folkeparti købte den tidligere Grænsestation i Sæd, syd for Tønder. Den har de indrettet til grænsemuseum. Det er her Pia Kjærsgaard fik sig en svingom med daværende erhvervsordfører Poul Nødgaard. Foto: Find Clausen.

Hvis regeringen mangler en bygning til at udføre den midlertidige grænsekontrol, så er Dansk Folkeparti klar til at stille partiets helt egen grænsestation i Sæd syd for Tønder til rådighed.

Partiet købte grænsestationen, da Danmark droppede grænsekontrol med Schengen-aftalen, men nu siger partiets retsordfører med et smil, at regeringen godt må få bygningen tilbage.

- Hvis staten har et ønske om at tage bygningen i brug, så er jeg sikker på, at vi kan finde ud af noget. Vi har holdt den ved lige, så den er helt klar, siger retsordfører Peter Kofod til Ekstra Bladet.

Samme melding lyder fra Dansk Folkepartis næstformand på Twitter.

Schengen Dansk politik - 5. jan. 2016 DF: Sæt pensionist-betjente ind ved grænsen

Fest i vemod
Grænsestationen blev købt af Dansk Folkeparti og indviet med en kæmpe fest, da Danmark tiltrådte Schengen-aftalen den 25. marts 2001. Aftalen betød fri bevægelighed, og Dansk Folkeparti festede sig ud af vemod over den droppede grænsekontrol.

- Midt i alvoren og sorgen ved Danmarks tiltrædelse af Schengen-aftalen skabte de 400 DF'ere en mindeværdig festdag med musik, sang, kaffe, hygge og grænsekage, skrev Dansk Folkeparti i en pressemeddelelse.

Pia Kjærsgaard nævnte i sin tale ved festen, at hun ved midnatstid havde befundet sig ved grænsen, og hvor vemodig en begivenhed det havde været at se grænsekontrollen blive fjernet.

Det er dog uvist, om Dansk Folkeparti eventuelt vil holde en ny fest i Sæd over den midlertidige grænsekontrol, som Lars Løkke (V) indførte fra klokken 12 i går.

Den historiske grænsestationen i Sæd blev opført i årene efter Genforeningen med Sønderjylland i begyndelsen af 1920´erne. Grænsestationen ligger umiddelbart op til Sønderå, som danner skellet mellem Tyskland og Danmark, ved landevejen mellem Tønder og Nibøl.

Se også: Efter ID-kontrol: Største antal asylansøgere i 2016

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen