DF'ers dæk skåret op: Har aldrig oplevet noget lignende

Peter Kofod Poulsens fordæk fik i weekenden et hul på 1-1,5 centimeter

Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen har fået skåret et hul i sine fordæk. Foto: /ritzau/Mads Nissen
Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsen har fået skåret et hul i sine fordæk. Foto: /ritzau/Mads Nissen

En eller flere personer har tilsyneladende skåret et hul i hver af fordækkene på Dansk Folkepartis retsordfører Peter Kofod Poulsens bil i weekenden.

Politikeren har anmeldt de to huller, der er smalle og 1-1,5 centimeter lange, til politiet, oplyser han.

- Det synes jeg, at man skal gøre, hvis man bliver udsat for noget, siger han.

Politikeren opdagede hullerne lørdag.

- Jeg kommer hjem til min privatadresse i Haderslev i fredags. Dagen efter opdager jeg en fugleklat på bilen og vil køre over og vaske den. - Da jeg kører i den, kan jeg mærke, at der er noget, der ikke fungerer, siger Peter Kofod Poulsen.

Får ingen betydning
Det står ikke klart, om hullerne er politisk motiveret. Bilen har ingen særlige kendetegn, men dækkene er de eneste på vejen, der ufrivilligt har mistet luften, oplyser politikeren.

- Det kan have været drengestreger. Jeg ved ikke, om der ligger noget personligt i det. Jeg kan bare konstatere, at jeg må ud og købe to nye fordæk, siger han.

Politikeren oplyser til TV SYD, at han aldrig har oplevet noget lignende.

- Folk er altid positive overfor mig, når de møder mig rundt omkring. Folk kan godt være uenige med mig, men jeg oplever kun positive diskussioner, siger han til TV SYD og understreger, at hærværket ikke kommer til at få nogen betydning for ham:

- Jeg har ikke tænkt mig at gøre eller sige noget anderledes. Hvis man er uenig med mig, må man stille op i politik i stedet.

Ekstra Bladet har forsøgt at indhente en kommentar fra Peter Kofod Poulsen.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen