DR-chef sagde selv op: Kvart million i fratrædelse

DR's afgående nyhedschef siger op og får 280.173,78 kroner med ud ad døren

Naja Nielsen, afgående nyhedschef, får en kvart million kroner, når hun fratræder sin stilling 23. oktober i år. Foto: Niels Hougaard/Polfoto
Naja Nielsen, afgående nyhedschef, får en kvart million kroner, når hun fratræder sin stilling 23. oktober i år. Foto: Niels Hougaard/Polfoto

Nok har Naja Nielsen selv sagt op som nyhedschef i DR; alligevel får hun en solid pose penge med ud af døren, når hun stopper 23. oktober 2017.

Det viser en aktindsigt, som Ekstra Bladet har fået i hendes fratrædelsesaftale.

'Naja Nielsen fratræder den 23. oktober 2017. Hun får fratrædelsesgodtgørelse på kr. kr. 280.173,78, svarende til tre måneders løn,' lyder det i svaret fra Danmarks Radio.

Men så solid en fratrædelsesordning undrer Dansk Folkepartis medieordfører Morten Marinus:

- Jeg blander mig ikke i lønforhold, og jeg kan ikke vide, hvad der står i hendes kontrakt. Men jeg synes, at det er bemærkelsesværdigt, at man får så store beløb for at sige frivilligt op. Jeg kan forstå, hvis det var en fyring, men når man selv siger op, så undrer det mig, siger han.

Ordføreren mener samtidig, at aftalen er med til at svække DR's image. Især efter Ekstra Bladet afslørede, hvordan den tidligere mediedirektør Gitte Rabøl er blevet ansat som mangfoldighedskonsulent til en løn på to millioner kroner årligt.

- Jeg tror, at der er mange borgere, der undrer sig over, at man kan få over en kvart million, når man selv siger op, siger han.

DR svarer i aktindsigten, at den samlede lønpulje på chefniveau bliver mindre efter afgangen:

'Der er tale om en gensidig aftale som afspejler, at Naja Nielsen havde et ønske om på sigt at prøve kræfter med nye arbejdsmæssige udfordringer og at DR samtidig havde en interesse i at det skulle ske i tidsmæssig forbindelse med den nye nyhedsdirektørs tiltrædelse. Samtidig betyder Naja Nielsens afgang, at nyhedsledelsen trimmes og DR Nyheder fremadrettet sparer lønudgifter til chefniveauet,' lyder det i aktindsigten.

Ekstra Bladet forsøger at få en kommentar fra Naja Nielsen. Indtil videre er hun ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen