Dansk politik

Edward Snowden: Lars Løkke har en hemmelighed

Edward Snowden mener, at den danske statsminister gemmer på en hemmelighed om den amerikanske whistleblower

  • Edward Snowden mener, at Lars Løkke gemmer på en hemmelighed (Foto: AP/POLFOTO)
Edward Snowden mener, at Lars Løkke gemmer på en hemmelighed (Foto: AP/POLFOTO)

Hvis Lars Løkke ikke havde nok at rode med i øjeblikket i forhold til Danmarks omdømme i udlandet, så får han også lige en stikpille fra Edward Snowden på Twitter.

Den amerikanske whistleblower, der tidligere har været ansat i efterretningstjenesten NSA, er langt fra begejstret for den danske statsminister. Det kommer til udtryk i et mystisk tweet.

Omdrejningspunktet for det hemmelige pip er et Lars Løkke citat tilbage i november 2015.

Her afviste statsministeren et forslag fra Enhedslisten og Alternativet om, at Danmark skulle lave en særlov, der ville tilbyde Edward Snowden opholdstilladelse.

Se også: Edward Snowden: Islamisk Stats mystiske kode er ren nonsens

Til det sagde Lars Løkke:

- Det kommer regeringen ikke til at stemme for. Han er eftersøgt for en række lovovertrædelser. Det er, hvad han er. Vi har de asylregler, vi har i Danmark, så hvis Snowden kommer til Danmark, så kan han indgive en asylbegæring, siger statsministeren.

Hemmelige fly
Men ifølge hjemmesiden denfri.dk viser en aktindsigt, at Danmark havde andre planer med den eftersøgte amerikaner.

Se også: Snowden stalkes på nettet: Liderlige kvinder sender mig nøgenbilleder

Mediets dokumenter viser, at Danmark i sommeren 2013 gav de amerikanske myndigheder tilladelse til at lade et fly med registreringsnummeret N977GA - et såkaldt Gulfstream Aerospace V - stå i Kastrup.

Ifølge aktindsigten skulle det være afgået fra Manassas i Washington klokken 19.49

Justitsministeriet: Ingen kommentarer
Det er endnu ikke bekræftet, hvad flyets formål i Danmark var, men Snowden selv og de britiske medie The Register mener altså, at det stod klar til at 'kidnappe' ham og sende ham tilbage til USA.

Men i aktindsigten ønsker Justitsministeriet ikke at forholde sig til den påstand.

- Det kan oplyses, at Justitsministeriet normalt ikke udtaler sig om konkrete udleverings- og transitsager, skriver Justitsministeriets kommunkationschef.

Se også: Løkke: Der bliver ingen særlov for Snowden

Det er aktivisten Peter Kofoed, der har søgt aktindsigten. Hele afgørelsen og aktindsigten kan findes her.

Statsministerens spindoktor, Jacob Bruun, oplyser til Ekstra Bladet, at Lars Løkke Rasmussen ingen kommentarer har til Snowdens tweet.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen