Ekspert: Flygtninge parkeret i sofaen i årevis

Få flygtninge kommer i arbejde, mange kan ikke tale dansk, de begår mere kriminalitet, og det koster samfundet milliarder af kroner

Anklager det danske arbejdsmarked for diskrimination: Julien Kalimira Mzee Murhulaer flygtede fra DR Congo til Danmark i 2003. Julien taler seks sprog og har en kandidatgrad, alligevel har han kun haft fast arbejde i seks måneder de sidste 13 år. (Video: Tariq Mikkel Kahn / Redigering: Tina Tjørner)
1/2
Næste »

Mennesker blev parkeret på sofaen med en pose penge og udsigt til arabisk tv. Naboerne var ofte også flygtninge, og når der kom gæster, talte de samme sprog som dem selv.

Nu ser vi konsekvenserne af en katastrofal integrationspolitik i årtier, vurderer direktør Lars Larsen fra analysefirmaet LG Insight, der har specialiseret sig i integration og rådgiver 26 kommuner.

Kun 45 procent af flygtninge er i job efter 18 år, og den samlede regning for indvandrere og efterkommere lød på 16,6 milliarder kroner i 2014.

- Det, man gjorde med integration for ti år siden og før, var helt håbløst. Dengang sendte man stort set de fleste på førtidspension med det samme, de kom over grænsen, siger han.

Flygtninge familie EKSTRA Politik Langt fra frikadelle-fællesskabet: Så svært er det at blive integreret

Desværre går den dårlige integration i arv, så da man endelig begyndte at stille krav til de nye danskere, var det for sent for mange.

- Det går i arv fra generation til generation, så ikke engang anden eller tredje generation undgår samme problemstillinger, fordi der ikke var krav om at lære dansk og tage en uddannelse eller få et job, fortæller Lars Larsen.

Se også: Udenrigsministeren: Danske politikere skyld i blakket dansk ry

Integration måles ofte på andelen af arbejdsløse, men nu ser integrations-eksperten også flygtninge i andre udsatte grupper. Det gælder blandt andre anbragte unge på døgninstitutioner, indlagte på psykiatriske afdelinger og hjemløse.

- Det er meget bekymrende, at indvandrere ikke kun er overrepræsenteret uden for arbejdsmarkedet. Nu begynder de at være overrepræsenteret i alle grupper på kanten af samfundet, siger han.

Sådan er det gået med integrationen

Job

- Ti procent i job på et år

Samlet set kommer ti procent af flygtninge i job inden for det første år.

30 procent er i job i løbet af det treårige integrationsprogram i kommunerne.

- 45 procent i job efter 18 år

Efter fem år er 35 procent i job, og efter 18 år har 45 procent af flygtninge et arbejde. Det kan sammenlignes med danskere, hvor 75 procent har et job.

Kun tre procent af 9132 flygtninge i et integrationsforløb var erklæret jobparate i maj 2015.

Sprog

- Ti procent på bedste niveau

Lidt over ti procent af flygtninge modtog danskundervisning på det højeste niveau (dansk 3) i 2014. Samme andel var helt oppe på 35 procent i 2004.Hver tredje kan ikke læse.

Siden 2005 er det dansk på det lave niveau (dansk 1 – hvor flygtninge ikke kan skrive og læse på deres modersmål), der vokser. Omkring 30 procent var på dansk 1 i 2014.

Uddannelse

- 43 procent kun med grundskole

Indvandrere kun med en grundskole-uddannelse udgjorde 43,3 procent i 2014. For danskere havde 30,4 kun gennemført grundskole.

- 40 procent af syriske flygtninge har ingen uddannelse.

50 procent har en mellemlang uddannelse, og ti procent har en videregående uddannelse.

Kriminalitet

- 50 procent flere domme

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere dømmes 50 procent oftere for kriminalitet. Især blandt unge hvor de ikke-vestlige indvandrere er tre gange så kriminelle som unge danskere.

- Dobbelt så meget vold

Efterkommere fra Mellemøsten får over dobbelt så mange domme for vold i forhold til danskere.

Pris

- 16,6 milliarder kroner i 2014

Indvandrere og efterkommere kostede statskassen 16,6 milliarder kroner i 2014, når udgifter og indtægter er regnet med.

Med en årlig indvandring på omkring 15.000 vurderes det, at flygtninge koster statskassen omkring seks milliarder kroner om året i 2050.

- 24.000 på offentlig støtte

Opnår ti pct. af flygtningene siden 2013 at få et job inden for det første år, vil de resterende godt 24.000 voksne være offentligt forsørgede.

Kilder: KL, Beskæftigelses-ministeriet, Ankestyrelsen, Rockwool Fonden.

Buhet ud
Da borgmestre på den Københavnske Vestegn for længe siden råbte op om den fejlslagne integration blev de buhet ud, fortalte de til Ekstra Bladet i denne uge.

Det skete, efter at S-formand Mette Frederiksen erkendte, at man skulle have lyttet til borgmestrene. Det var en fejl, lod hun forstå. Samme toner lyder fra den socialdemokratiske indfødsretsordfører Mattias Tesfaye.

=?UTF-8?B?QlJVRyBERU5ORSAtIFN2ZXJpZ2VzIG1lc3QgZm9yaGFkdGUgbWFuZCAtIG1lZCBzbMO4cmluZw==?= 112 - 23. jan. 2016 Sveriges mest forhadte mand: Pralede med overfaldsvideo

Det er kommunerne, som står for det treårige integrationsprogram, og formand for Kommunernes Landsforening, Martin Damm, vurderer den tidligere integrationsindsats til ’ikke at være prangende’.

I nullerne kom der omkring 5000 flygtninge om året, hvilke det ofte ikke lykkedes at få integreret. I år forventer kommunerne 17.000 flygtninge og 20.000 familiesammenførte.

Se også: To ministre skal forsvare smykkeloven i Bruxelles

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Dansk Politik
Hent flere
Seneste Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen