Engell: Mette F. står til at blive statsminister efter elendig meningsmåling

Selv om Socialdemokratiet har fået en lussing af vælgerne, så står rød blok stærkt, fastslår Hans Engell

  • Arkivfoto Rene Schütze
Arkivfoto Rene Schütze

Den elendige meningsmåling for Socialdemokratiet, der mister hele syv procent-point, har alligevel en sidegevinst for det vinge-skudte parti.

- Mette Frederiksen står til at blive statsminister, hvis der var valg i dag, fastslår politisk kommentator Hans Engell overfor TV2 News.

Den gode nyhed for Socialdemokratiet er nemlig, at vælgerne i langt overvejende grad bliver i oppositionsblokken. Og navnlig Radikale Venstre og Alternativet, der har ført an i kritikken af udlændingestramningerne, går massivt frem.

Radikale Venstre lander på 8,5 procent mod 5,0 procent i novembermålingen, der ligesom enhver anden meningsmåling skal tages med forbehold, og 4,6 procent ved valget.

Alternativet stiger til hele 9,3 procent fra 5,6 procent i november og 4,8 ved seneste valg.

Det er partiets kurs i flygtninge-spørgsmålet, der har sendt vælgerne bort fra Socialdemokratiet.

- Det er overraskende, og de bliver nok nødt til at tage en drøftelse i Socialdemokratiets øverste ledelse, siger Ekstra Bladets politiske kommentator, Hans Engell, til TV2 News.

Se også: Mette F. i frit faldt: Så små er Socialdemokraterne

Han mener, at partiets ledelse nødvendigvis må drøfte, om partiets politiske kurs i flygtninge-krisen nu også er den helt rigtige.

I Megafon-målingen, der er lavet for TV2 og Politiken, går Socialdemokratiet hele syv procentpoint tilbage siden sidste Megafon-måling i november og valget i fjor. Dermed lander partiet på blot 19,3 procent og 34 mandater, skriver Politiken.

- Det er en elendig meningsmåling for partiet og for Mette Frederiksen. Men hun kan glæde sig over, at det røde flertal er fuldt intakt. Der er tre procentpoint i forskel mellem rød og blå blok, fastslår Hans Engell overfor TV2 News.

Den drevne kommentator betegner forskellen mellem de to blokke som 'substantiel.'

- Med den måling ville Mette Frederiksen jo blive statsminister i en ny socialdemokratisk regering, hvis der blev valg i dag. Det afgørende er, at de radikale er så styrkede. Men det vil også gøre det sværere for Mette Frederiksen at sige til de radikale, at de er nødt til at pege på hende uden at ville betale noget til gengæld, siger Hans Engell til TV2 News.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen