Er kontanthjælpsmodtagere det bedste sted at hente pengene?

Kontanthjælpsloftet er tilbage.

Aner vi nogen derude lave bølgen? Borgerlige? Liberalister?

Nej, det ser ikke sådan ud. Det skyldes vel, at så stor er forandringen heller ikke. Med mindre man er kontanthjælpsmodtager, naturligvis, og skolelejr-pengene, fødselsdagsgaverne og kontingentet i fodboldklubben forsvinder.

En hel del familier på kontanthjælp får færre penge. Og kontanthjælpsmodtagere skal dertil finde 224 timers arbejde om året for at opretholde ydelsen, vedtog Folketinget torsdag.

Til gengæld kommer der skattelettelser for pengene i stedet, hedder det. Finansministeriet har regnet på det. Kontanthjælpsmodtagerne fratages 540 millioner kroner i alt. Altså godt en halv milliard kroner. Bruges pengene på at hæve beskæftigelsesfradraget, vil en butiksansat på mindsteløn få 18 kroner i skattelettelse om måneden.

Det er så her, jeg bukker hovedet og sukker dybt. For ikke længe siden fik vi i den undrende offentlighed at vide, at Skat af udenlandske spekulanter og har ladet sig franarre over 9 milliarder kroner. Eller rettere: Skat har sendt tyvene pengene, fordi disse skrev og bad om dem som refusion.

De to ting har overhovedet intet med hinanden at gøre, vil enhver politiker og christiansborgjournalist irettesætte mig med hævede øjenbryn.

Hvilket fortæller to ting. For det første, at de kommer for lidt i virkeligheden. For det andet, at deres optagethed af den mindste detailregulering i dansk lovgivning – altid udlagt som et mummespil af altomsluttende værdipolitisk omfang – gør, at de sjældent har noget perspektiv at byde på.

For hvad er det egentlig kontanthjælpsloftets tilbagevenden er udtryk for?

Der er tale om et lille slag i ’det store opgør’, om man vil. Der er tale om endnu et eksempel på det, al økonomisk politik i Danmark har omhandlet siden oprettelsen af socialstaten: Et forsøg på at komme ud af den igen, eller i hvert fald begrænse dens omfang.

Det var i øvrigt, hvad tidligere finansminister, Bjarne Corydon, mente, da han talte om “den nødvendige politik.” Nødvendigheden skal netop stilles i modsætning til den ønskede politik. Velfærdsstaten er blevet så vanskelig at opretholde, at vægten af den må lettes.

I disse dage ser man på grund af kontanthjælpsloftet, Socialdemokraterne løbe bjæffende og anklagende efter Dansk Folkeparti som en hund efter en bil. Men man ser dem også også give op på halvvejen, fordi S faktisk ønsker at beholde loftet. Dansk politiks opgør med velfærdsstaten er hermed udtrykt i et billede af Socialdemokraterne som en udmattet hund, der lunter hjem med uforrettet sag.

Men er fratagelsen af en halv milliard kroner fra de familier i Danmark, der har mindst, en god måde at gøre det på?

Hvem er det, der har været skyld i velfærdsstatens forøgelse med over 20 procent det seneste årti? Hvem er mest skyld i forøgelsen af overførselsindkomster over årtierne? Hvem er skyld i klientgørelse af individer? Hvem er skyld i, at enhver lidet misundelsesværdig skæbne, enhver ubemidlet, ubemandet eller uheldig borger afstedkommer hjælp og ydelser, der skal gælde for alle?

Personligt vil jeg hævde, at vi skal lægge skylden samme sted, som forårsagede, at udenlandske svindlere løb med over 9 milliarder af vores skattekroner. For hvad skete der i Skat efterfølgende? 400 ekstra blev ansat, herunder 50, der alene skal tage ansvar for og udføre det arbejde, som nogle andre tilsyneladende ikke vidste, glemte eller ignorerede, at de havde ansvar for.

Den offentlige sektor i Danmark er ikke mindst vokset, fordi dens forvaltninger er vokset. Bureaukrati avler bureaukrati, det bestøver og multiplicerer sig selv. En forvaltning kan sagtens skabe flere problemer, end den løser.

Som historikeren Jes Fabricius Møller engang fortalte mig: ’Større bureaukratiske systemer reproducerer sin egen kompleksitet.’

Han illustrerede med et historisk eksempel. Antallet af aktive fartøjer i den britiske flåde faldt i perioden 1914 til 1928 (mellem Første og Anden Verdenskrig) med 67 procent, mens antallet af ansatte i admiralitetet steg med 78 procent. Det var følgelig ikke matroser eller fodfolk, flådens forvaltning blev øget med. Ligesom der mangler hjemmehjælpere i  dag, men efterhånden er ret mange til kontrollere og administrere hjemmehjælpere.

Således kan velfærden i Danmark sagtens øges år for år og modtagerne af velfærden opleve, at den i samme periode forringes. Således kan konkrete ydelser beskæres, blot for at man i samme periode bruger/taber flere penge, end man sparer. Således kan man udpege kontanthjælpsmodtagere som socialstatens tungeste byrde og lette sig selv for at bakse med endnu mere massive og komplekse problemer i administrationen.

Det ironiske er, at ingen faktisk vil være rigtig tilfredse med resultatet af at genindføre kontanthjælpsloftet. Som antydet indledningsvis. Slet ikke kontanthjælpsmodtagere, der skal finde 225 arbejdstimer, som ikke synes at eksistere på nutidens arbejdsmarked. 

Kontanthjælpsloftet skulle efter sigende skabe 700 nye jobs. Jeg går ud fra, at det bliver i forvaltningen?

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen