Eva Kjer trækker sig som minister

Miljø- og fødevareministeriet bekræfter, at Eva Kjer Hansen trækker sig som minister

Hvad skal der ske nu? Chefredaktør Poul Madsen og politisk kommentator Henrik Qvortrup diskuterer Eva Kjer Hansens exit lørdag formiddag
1/3
Næste »

Nervekrigen mellem Lars Løkke Rasmussen og Søren Pape Poulsen er forbi.

Eva Kjer Hansen har netop meddelt, at hun trækker sig som miljø- og fødevareminister. Det oplyser Miljø og Fødevareministeriet på deres hjemmeside

- Jeg har i dag meddelt statsministeren, at jeg trækker mig fra posten som miljø- og fødevareminister. Jeg har været glad for hver eneste dag, som jeg har stået i spidsen for det nye Miljø- og Fødevareministerium.

- Men jeg vil ikke stå i vejen for regeringen Lars Løkke Rasmussen II. Danmark har brug for et borgerligt-liberalt sammenhold, siger Eva Kjer Hansen ifølge pressemeddelsen.

Nyheden kommer blot en halv time efter, at Søren Pape Poulsen på Facebook meddelte, at han ville holde pressemøde på Christiansborg. Her skrev den Konservative formand, at han stadig holder fast i mistilliden til ministeren. Og det har nu fået hende til at trække sig fra sin post.

- Vi er nået til et sted nu, hvor det springende punkt for at komme videre er, om vi har tillid til miljø- og fødevareministeren eller ej. Her er min konklusion fuldstændig den samme som inden mødet. Vi har fortsat ikke tillid til ministeren - ligesom et flertal af Folketinget.

- Ender det med et folketingsvalg, vil det alene være Lars Løkke Rasmussens beslutning og ansvar, skriver han på Facebook.

Valg eller ej?
Striden om, hvorvidt ministeren har præsenteret Folketinget for misvisende tal, eskalerede voldsomt tirsdag, hvor De Konservative ud på aftenen meldte ud, at partiet ikke længere har tillid til Kjer.

Normalt ville en sådan melding fra en regerings parlamentariske grundlag få ministeren til at trække sig. Men sådan ønskede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke, at det skulle gå.

Se også: Løkke droppede mindehøjtidlighed: Tog på ferie

I stedet sendte han en besked ud på de sociale medier, der indikerede, at han satte regeringens liv ind på at redde Kjer. Men nu har ministeren altså selv valgt at trække sig og dermed redde regeringen.

Lars Løkke Rasmussen har fortsat ikke kommenteret Eva Kjer Hansens exit, men flere andre Christiansborg-politikere har reageret på Twitter.

Skæbnedag aflyst
Blinkekrigen så ud til at kulminere på onsdag, hvor oppositionen, De Konservative og resten af Folketinget skulle stemme om et mistillidsvotum til ministeren. De Konservative havde erklæret, at partiet ville stemme sammen med oppositionen.

Men det er nu aflyst, eftersom ministeren selv har valgt at gå.

Det bizarre forløb tog for alvor fart sidste tirsdag på et samråd, hvor Eva Kjer Hansen stædigt holdt fast i, at hun ikke havde vildledt Folketinget, selv om Rasmus Jarlov gav hende flere muligheder for at gøre indrømmelser på samrådet.

Det fik De Konservative til at ændre kurs, og de endte med at trække tilliden fra ministeren.

Se også: Bagland bakker op: 113 konservative vil vælte Kjer

Se også: Brian Mikkelsen: Kjer-sag har gjort Pape stærkere

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Dansk Politik
Hent flere
Seneste Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen