Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Flertallet vakler: Pape klar til at slagte politikeres lønfest

Nu er der ikke længere 90 mandater bag kommission, som vil give politikere lønforhøjelse

  • Konservatives støtte til Vedlagskommssion er ikke længere givet. (Foto: POLFOT0)
Konservatives støtte til Vedlagskommssion er ikke længere givet. (Foto: POLFOT0)

Thornings SRSF-regering nedsatte støttet af Venstre og Konservative den Vederlagskommission, som nu ser ud til at anbefale en lønstigning på 15 procent til folketingspolitikerne.

I samme åndedrag gav de fire partier hinanden håndslag på, at de ville stemme for kommissionens anbefalinger uanset, hvad den måtte komme frem til.

Men det håndslag smuldrer ganske gevaldigt. Og dermed hænger lønstigningen til de folkevalgte efterhånden i en tynd tråd.

Folketingsdebat om danske værdier Dansk politik - 6. jan. 2016 Løkke og co. står til kæmpe lønfest

Måling: Venstre går mere tilbage - overhales af DF Dansk politik - 6. jan. 2016 DF raser over lønbonus: Det bliver et nej herfra

Tidligere i dag har SF gjort det klart, at de ikke længere kan stemme for kommissionens anbefalinger, hvis Politikens gengivelse er korrekt. Og nu giver Konservative samme nedslående melding til lønhungrende MF'ere.

'Nu ser det ud til, at kommissionen foreslår en lønstigning på 15 procent til folketingsmedlemmerne. Hvis det er bundlinjen for kommissionens arbejde, og resten er uforandret, så holder det ikke. Den stigning er bare for voldsom,' skriver Søren Pape Poulsen onsdag formiddag på sin Facebook-profil.

I øjeblikket ser det derfor ud til, at flertallet for lønstigningen vakler, idet R, S og V kun kan samle 89 madater.

Dansk Folkeparti og Enhedslisten er klokkeklart imod at lønne folketingspolitikere bedre.

Ude i hampen
SF og Konservatives stiller sig kritiske. Det samme gør Alternativet.

- Hvis det er en descideret lønstigning på 15 procent, så lyder det helt ude i hampen, siger Josephine Fock.

Hun lægger dog vægt på, at folketingspolitikeres løn først og fremmest skal være mere gennemsigtig.

Derfor kan en lønstigning være acceptabel for partiet, hvis den fungerer som en kompensation for et opgør med andre af MF'ernes goder, eksempelvis pension og skattefrit omkostningstillæg (61.000 kr. årligt).

- Vi skal ikke have særregler, siger finansordføreren.

Hos Liberal Alliance står man i et vadested, forklarer Simon Emil Ammitzbøll i en sms:

- Vi afventer kommissionen. Vi er ikke en del af aftalen, men vi ønsker en økonomisk neutral model, hvor man sætter pension og eftervederlag ned og bruger på at sætte løn op.

 

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste i Dansk Politik

Hent flere

Seneste Nyheder

Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen