Dansk politik

Gade: Lykketoft skal undskylde svindler-påstand om Løkke

S-veteranen burde ikke have kaldt statsministeren for en 'lille svindler', fastslår Venstres gruppeformand

  • Foto: Jakob Jørgensen
Foto: Jakob Jørgensen

Den tidligere formand for Folketinget Mogens Lykketoft (S) bør give en uforbeholden undskyldning til både den nuværende og tidligere statsminister, efter Berlingske i går kunne afsløre, at S-veteranen har kaldt Lars Løkke Rasmussen for en 'lille svindler' og Thorning-regeringen for talentløs.

Det siger Venstres gruppeformand Søren Gade til TV2.dk.

Se også: Lykketoft i voldsom sviner: Løkke er en 'lille svindler'

- Helle Thorning havde formatet til at pege på Mogens Lykketoft som kandidat til formand for FN's generalforsamling, og Lars Løkke ligeså. Nu håber jeg, at Mogens Lykketoft har formatet til at sende en undskyldning til både Thorning og Løkke, for jeg synes faktisk ikke, at det er passende, siger Søren Gade til TV2.

Det var ved sin 70-års fødselsdagsfest for nogle uger siden, at Lykketoft, som i dag er formand for FN's generalforsamling, i sin tale kaldte Lars Løkke for en 'lille svindler', mens Thorning-regeringen blev stemplet som 'talent- og profilløs'.

- Jeg synes, vi skal holde en ordentlig tone. Vi forventer, at vores børn skal tale ordentligt til hinanden, og vi vil gerne have, at folk ser anderledes på politikerne, end man gør i dag. Og det fordrer også, at vi taler pænt til hinanden og om hinanden, siger Søren Gade.

Lars Løkke ønskede tidligere i dag ikke selv at kommentere Lykketofts angreb.

Jeg har givet en kommentar til det på min Facebook, og jeg har ikke mere at tilføje, lød det fra statsministeren.

- Men gavner det den politiske tone, når du bliver kaldt en lille svindler?

- Det må du spørge Mogens Lykketoft om

- Tror du, han har tænkt på noget bestemt?

- Det må du spørge Mogens Lykketoft om.

I sin fødselsdagstale sagde Lykketoft blandt andet:

- Det er den mest fladpandet populistiske regering, vi har haft i min levetid. Med en dybt utiltalende politik og nogle dybt usympatiske personer på nøgleposter. Det er sørgeligt, at den forrige regering var så talent- og profilløs, at den banede vejen tilbage for den lille svindler, der nu er statsminister.

Engelltoft.jpg Dansk politik - 26. jan. 2016 Hans Engell: Lykketofts angreb dumt og arrogant

 

 

Se også: Enten er Lykketoft idiot, eller også er han en kæmpe hykler

n-lykketoft.JPG nationen - 26. jan. 2016 Hids jer ned: Lykketoft var ikke blevet slettet på nationen!

Sagen blev tirsdag formiddag analyseret af Ekstra Bladets politiske redaktør, Steen Larsen

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste i Dansk Politik
Hent flere
Seneste Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen